Brev:
Vil ammes tit om natten

Kære Helen.
Min søn er 12 uger og stortrives. Han sover rigtigt godt om dagen, men vågner ofte om natten (ca. hver anden time) og vil ammes (han bliver kun ammet). Jeg håber, at du kan give mig nogle gode råd i forhold til, hvordan jeg får ham til sove længere tid ad gangen uden mælk om natten. Jeg vil forsøge at beskrive en dag, aften og nat, så du får indblik i vores døgn.
Han sover som sagt rigtigt godt om dagen – særligt om formiddagen. Han har ikke en fast rytme om eftermiddagen og aftenen endnu, men hans vågne perioder om dagen er kun ca. 1- 1½ time, og om aften er han vågen ca. 2 timer.
Kl. 8.00 vågner vi (hvis ikke af os selv så fordi mit vækkeur vækker os – dette fordi vi ellers sover til ca. kl. 10, og da vi gjorde det, ville han først sove ved midnatstid, så på baggrund af nogle anbefalinger du har givet i andre læserbreve, gør vi dette), han skiftes og ammes.
Kl. ca. 9-12.30. Han sover ude i barnevogne. Jeg er oftest ude og give ham sutten og vugge ham lidt 1 til 3 gange.
Kl. ca. 12.30-14.00. Vågen. Ammes, leg, skiftes og ammes igen inden lur (hvis han vil ammes igen (han er begyndt at afvise nr. 2 amning???))
Kl. ca. 14.00-? Sover ude i barnevognen. Han vågner oftest kl. ca. 16.30. Men nogen gange sover han kun en time og andre gange helt til kl. 17. Hvis han sover en kort lur, får han to eftermiddagslurer.
Først på aftenen sover han en lille time i barnevognen, mens vi går med ham – denne lur stopper altid mellem 19.30 og 20.00 (det får vi det passet ind til).
Kl. ca. 21.30 bliver han ammet til natten og puttet i hans seng.
Det betyder således, at han mellem kl. 8 og 22 sover ca. 6½-7½ time og er vågen ca. 6½-7½ time. Nu hvor han tit afviser nr. 2 amning, inden han skal sove igen, så ammer han ca. kun 5 gange mellem 8 og 22.
Om dagen har han altid let ved at falde i søvn i sin barnevogn. Om aftenen tager det gerne en lille halv time for ham, og han ligger oftest meget urolig. Hvorfor dette? Han er dog utrolig god til at ligge sig til at sove, og for det meste skal han bare lige have sutten en gang eller to, og ligger sig ellers til at sove selv. Nu begynder rodet!
Om natten (mellem ...
... kl. 22 og 8) ammer jeg ham hver 1½ til 2½ time. Han sover i sin vugge i soveværelset lige ved siden af mig. Jeg vågner ved, at han er meget urolig. Slår med armene og drejer sig. Her forsøger jeg oftest at give ham sutten, og det får ham til at falde til ro til at taber sutten og bliver utrolig igen. Sådan kan det stå på mange gange i 10-15 minutter indtil jeg giver op, eller han begynder at græde. Det ender altså altid med amning. Han spiser oftest godt. Altså ikke blot sutte lidt for at få tryghed eller sådan noget. Han falder næsten altid i søvn igen hurtigt, når jeg putter ham efter amningen som tager ca. 10-15 minutter.
Jeg har forsøgt at sætte en stofble i sutten i håb om, at han ikke taber sutten så let. Men jeg tror nu ikke, at det er sutten der er et problem, men nærmere fordi han simpelthen er sulten. Jeg har også forsøgt at amme ofte om aften uden at det gør en forskel. Lige nu er det dog heller ikke en mulighed, da han afviser at amme, når han ikke er meget sulten.
Vil du anbefale mig, at jeg vækker ham om dagen for at amme ham? Eller har du nogen andre gode råd?
Jeg har forsøgt at putte ham i liften – som er lidt mindre – men det gør heller ikke en forskel. Jeg har ikke forsøgt at lade ham sove hos mig, da jeg er nervøs for vuggedøden, eller at jeg skal komme til at gøre skade på ham, mens jeg sover. Der er dejligt køligt i rummet, og jeg har hævet sengen lidt i hovedenden (han er lidt forkølet).
Jeg håber, at du kan give mig et par råd, så jeg kan sove lidt mere om natten. Hvis der ingen råd er at give, så håber jeg nok bare, at du fortæller, at det er meget normalt, og at det bliver bedre.
Jeg håber også, at du kan forklare, hvorfor han er begyndt at afvise at blive ammet anden gang – er det normalt i hans alder, og er der nogle råd herom? Er han i stand til at spise ligeså meget på en amning nu, som han før spiste på to, eller får han mindre at spise alt i alt nu. Det skal lige siges, at de korte natteintervaller var lige så dårlige, da han gerne ville amme to gange i hans vågenperiode – så det er ikke umiddelbart årsagen.
Jeg har din bog, men synes ikke jeg kan finde svaret her.
Med venlig hilsen S
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor