Brev:
Utrøstelig, når han vågner - 3 mdr.

Hej Helen,
Min søn er nu blevet 13 uger (Han er født i uge 35.), og jeg er begyndt at spekulere noget på hans soverytme.
Vores daglige rutine ser som regel således ud:
Kl. ca. 8.00 står vi op. Han får lidt at spise, bliver skiftet og får tøj på. Og vi leger/snakker lidt.
Mellem kl. ca. 9.00-10.00 kommer han ud at sove – normalt sover han ca. 2-3 timer.
Han bliver igen ammet, skiftet og leger.
Kl. ca. 14.00-15.00 kommer han igen ud at sove – han sover ca. 2-3 timer. Nogle gange skal han dog lige trøstes og have sutten et par gange.
Kl. ca. 17.00 står han igen op. Han spiser og leger.
Kl. ca. 19.00 får han et bad og bliver derefter igen ammet. Også har vi problemer med at få ham til at sove igen.
Han falder normalt først i søvn igen kl. ca. 21.00 – nogle gange senere. Jeg forsøger at sætte ham mørkt og koldt samt svøbe ham. Men han er lys vågen. Nogle gange (Ca. 3 gange om ugen) er han meget ked af det og vil kun være hos mig og gerne kun ved brystet. Ofte ender det med, at han bliver ammet i søvn.
Han vågner så igen kl. ca. 02.00. Vi er vågne ca. en time med både amning og skiftning.
Så vågner han igen mellem kl. 05.30 og 06.00. Han bliver ammet, men spiser ofte ikke så ...
... meget.
De næste par timer frem til kl. ca. 8.00, hvor vi står op, er han meget urolig. Han giver sig meget og sparker med benene. Han er bare ikke vågen. Ofte kommer han ned i vores seng, og han får sutten. Jeg ved ikke, om han har ondt i maven for han prutter ofte højlydt i morgentimerne.
I løbet af dagen vågner min søn generelt meget pludseligt og græder, så han næsten er utrøstelig. Ofte falder han først til ro ved at komme til brystet og blive ammet.
Hvorfor er han så urolig i morgentimerne?
Hvorfor vågner han pludseligt og skriger voldsomt, når han sover i løbet af dagen? Han er meget svær at trøste - han falder ofte kun til ro ved at blive ammet.
Hvordan får jeg min søn til at falde til ro om aftenen? Så det ikke ender med, at han bliver overtræt og er vågen i 4-5 timer, inden han endelig falder til ro.
I øjeblikket sover han ca. 4-6 timer mellem kl. 20.00-21.00 og 02.00-03.00. Kan jeg ændre hans rytme, så han sover dette lange stræk senere på natten? Altså så han eventuelt bliver ammet omkring kl. 22.00-23.00, hvor vi normalt selv går i seng. Og så derefter sover ca. 4-6 timer. Det ville også give mig nogle flere timers søvn i træk.
Med venlig hilsen
En mor med tanker om søvnrytme.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.