Svar: Brystbetændelse igen og igen
Hej med dig
Det lyder meget sandsynligt at du har svamp og man kan sagtens have svamp, selvom man ikke kan se synlig svamp på brystet og selvom barnet ikke har symptomer. Det er helt relevant at du får behandling.
Jeg vil sende dig lidt materiale i en separat mail, omkring svamp, som du kan give din læge!
Derudover skal du også være opmærksom på om du får den rette antibiotiske behandling mod brystbetændelse og være opmærksom på hvordan du i det hele taget behandler brystet:
* Sørg for at holde brystet varmt, læg evt. et varmt omslag, sid med en varmpude eller lignende på brystet inden du skal amme, så mælken flyder lettere.
* Brug en BH i bomuld, som passer i størrelsen, den må ikke stramme og bør ikke indeholde bøjler eller lignende, der kan presse ind på brystet
* Læg din datter til brystet og brug forskellige ammestillinger. Du skal prøve at lægge hende til brystet, så hendes hage ligger der hvor knuden og det røde område er. Det vil sige at hvis området er på ydersiden af brystet, så skal hun lægges til i tvillingestilling, hvis det er under brystet, så skal I ligge ned og amme. Hvis det er ind mod kavalergangen, så skal du amme i den traditionelle stilling hvor hun ligger i din favn og hvis det er på oversiden af brystet, så er det faktisk en rigtig god idé at lægge hende på puslebordet med hovedet ind mod dig og så amme stående imens du læner dig hen over hende.
* Hvis du efter at have ammet din datter fortsat tydeligt kan mærke en knud i brystet og den således ikke er blevet mindre, så vil det være en rigtig god idé at du bruge en brystpumpe, for at få tømt ud. Samtidig kan du så massere ganske let på det lidt ømme og røde område i små cirkler for at få mælkeknuden løsnet og mælken til at løbe ud. Hvis du efter amning tydeligt mærker forskel på mælkeknuden, så behøver du ikke bruge en brystpumpe.
* Tag også et varmt bad og lad bruserens stråler ...
... sammen med dine hænder massere brysterne og de mælkeknuder der er. Den mælk der løber ud lader du bare løbe. Igen rolige og bløde bevægelser, det er ikke skuldermyoser der skal masseres men brystvæv :)
* Læg dig på ryggen, så du slapper helt af og brystet falder lidt ud til siden, lad din mand ligge ved siden af dig og massere dit bryst stille og roligt, evt. med en lille smule olie på hænderne - igen bløde bevægelser for at få løsnet og få 'hul' på de stoppede mælkegange.
* Brug ammeindlæg af uld, så brysterne mellem amning også er varme og holdes tørre. Undgå træk på dine fødder og hænder, brug sutsko indendøre. Lad være at skrælle kartofler under rindende koldt vand, brug handsker når du er ude.
* Hvis du har feber eller hvis der er sår på dine brystvorter, så er der sandsynligvis tale om en infektiøs brystbetændelse som kræver behandling med antibiotica. Du skal her være opmærksom på at du skal have det der hedder Dicillin. Mange læger udskriver Primcillin og det virker ikke godt nok.
Selvom man har brystbetændelse og evt. også får antibiotica, så er det vigtigt at blive ved med at amme. Din datter er den bedste til at arbejde med brystet og hvis man stopper amning, så vil det ofte blive værre og det kan i værste fald udvikle sig til en brystbyld.
Det er rigtigt at mælkemængden gerne skulle tilpasse sig i takt med at din datter får skemad, men det er vigtigt at du stadig ammer flere gange dagligt. Hun må ikke spise så store mængder skemad, at det erstatter en amning. Det er bedre at du giver hende 3/4 dl og hun så dier ved brystet bagefter, end at du giver hende 1-1½ dl. skemad og hun så afviser brystet. Det er vigtigt at der er plads til begge dele, netop for at dit bryst også kan følge med. Jvf. den plan for dagen jeg tidligere har sendt dig.
Jeg håber du kan bruge dette videre, og sender dig som sagt lige en separat mail også - fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S

