Brev:
Leger eller afviser maden

Hej Helen
Tak for dit svar sidst. Det var rart at høre at du tænkte vi var på rette spor. Vores datter sover inde ved os og virker meget roligere om natten (vågner stadig en del, men vi håber det bliver bedre med tiden).
Mit spørgsmål denne gang går på madvaner. Lillepigen er nemlig gået hen og blevet lidt kræsen og afviser stort set alt hun ikke lige kender ved første øjekast. Det kan endda være ting som vi ved hun kan li’, men måske bare ikke lige har fået et stykke tid (fx fiskedelle eller kødboller som hun ellers er vild med). Nogle gange tager hun det til sig efter en rum tid, men hun virker i det hele taget ret skeptisk overfor hvad det er vi byder hende…
Derudover vil hun kun spise det hun selv kan samle op med fingrene eller gafle op (hun kan godt ramme med gaflen og føre direkte op til munden). Hun har generelt altid være meget bestemt med at hun selv ville tage maden op og vi sørger derfor som regel for at der er noget mad der er ”egnet ” til at tage med fingrene. Så har vi nemlig også fået lov at made hende med ske ved siden af (mos, kødsovs osv.).
– Men det må vi nemlig heller ikke mere nu. Det vil sige at det nu er umuligt at få fx kartoffelmos, kødsovs osv. i hende. Får hun pasta eller ris spiser hun det gerne, men vi synes jo ikke mængden af fx ris bliver det samme når det skal samles op med små fingre frem for på en ske med lidt sovs ved. Hvad gør vi så?
Desuden er hun begyndt at mase maden meget ud i fingrene. Hun har som sagt været vant til at sidde med maden (1 stykke ad ...
... gangen) i hånden selv meget længe og jeg tror egentlig jeg naivt tænkte at så er det nok ikke så spændende at mase / smatte / vifte / tørre bordet osv. med maden. Men er det bare en fase som alle børn skal igennem? Der er en del ting hun absolut ikke kan lade være med at mase hvis hun selv holder det i hånden. Det er fx banan, figenstang, bolle med smør, ris og så faktisk alt hvad hun ikke lige genkender ved første øjekast (fx ost, bær, tomat).
Hvis det er en fase skal hun så have lov til at smatte indtil det ikke er sjovt mere? Eller går det over af sig selv? Lige p.t. mader jeg hende med banan, figenstang bolle med smør osv. i små hapsere eller lader hende bide af bollen – forlænger jeg bare perioden så?
I det hele taget virker det lidt som det er selve spisesituationen hun ser lidt som en leg. Hun stiller lige den værste sult og går så over til at lave lidt fis og ballade bla. Ved at mase maden mellem fingrene, vifte (som når man vinker…), kaste hovedet bagover og kigge over på mor og smile rigtig frækt ;-). Meget sødt, men også frustrerende fordi det er så lidt der kommer indenbords.
Jeg giver hende derfor ofte bolle, frugt osv. som små hapsere mens hun leger, her vil hun nemlig meget gerne mades og kommer selv hen og siger mmmmm. Men altså en lidt dum vane vi har fået os her – hvad er dit forslag til at komme videre?
Det skal lige nævnes at morgenmaden (ukogte havregryn med mælk) og godnatgrød (fuldkornsgrød med frugt) ikke er noget problem at give hende med ske?!
Kærlig hilsen
Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor