Svar: Hvilket fodtøj er bedst for de små fødder?
Kære V´s mor
Til de mindste børn, som begynder at rejse sig ved tingene og gå lidt rundt ved møblerne, er det vigtigt med sko der har skridsikre såler - det vil ofte være ruskindssåler og der er her tale om små skindsko, sutsko eller kravlesko, som sikrer at barnet ikke glider på gulvet.
Når barnet bliver større og begynder at gå mere omkring, går rundt udenfor, leger i sandkasse, går på græsset osv., så er der behov for rigtige sko. Det vil sige sko med vandtætte såler og dermed også sko, som naturligt blive lidt hårdere i sålen - men som dog stadig skal kunne bøjes forholdsvis let mellem tommel og pegefinger.
Derudover bør der være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor at barnet risikerer at glide frem i den. Samtidig skal skoen dog være så bred, at der er plads til tæerne og hele fodens bredde. Det er altså vigtigt at fod og sko passer sammen, hvis foden glider i skoen er barnet nødt til at krumme tæerne for at holde fast.
Derfor er det en god idé at vælge sko med snørebånd eller velcrolukning, så man har mulighed for at stramme skoen fast om foden, så den netop sidder godt. Skoen må derudover ikke veje for meget, barnet skal let kunne løfte sine fødder.
Børnesko skal være fleksible i sålen samtidig med at de giver barnets fod den rigtige støtte. Der er de ...
... sidste 10-15 år sket rigtig meget på skoområdet og især på fodtøj til børn. Man er blevet meget mere opmærksom på materialevalg, sålernes udformning, skoens pasform osv. Nogle sko virker måske udadtil ikke så bøjelige, men måden sålen er bygget op på giver alligevel fodens knogler og muskler mulighed for at arbejde frit og ubesværet. Skoene er bløde og åndbare og der er tænkt meget over materialevalg.
De helt små børn, det vil sige børn under 2 år, har meget bløde knogler og meget fedtvæv. De har næsten ingen svang og man laver derfor normalt de første sko med en lige læst, uden svangstøtte. Sålænge barnet ikke selv er begyndt at udvikle svang, så siges det at man ikke bør give barnet sko, hvori der er sat svang ...
Nu har jeg jo ikke set de fløjlssutsko din dreng har på ... men min umiddelbare tanke er, at de nok er fine til at holde hans fødder varme, men for bløde til at han kan stå ordentlig fast i dem - her vil det være bedre at vælge en sutsko i blødt skind. F.eks. Bobux (de findes også i flere danske udgaver). Ellers er bare tæer også en god idé - det bliver dog hurtigt for koldt med bare tæer på gulvet på denne årstid, så hellere skridsikre sko :)
Og så lyder det som om at hans begyndersko er rigtig fine og at I skal igang med at bruge dem :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

