Brev:
To-sprogethed
Kære Helen
Vores datter er nu 23 mdr. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det tidligere, men vi bor i Sverige. Min mand er svensker, så han taler svensk til hende og jeg taler dansk.
Da de første ord kom var der lige mange svenske og danske, men nu hvor hun taler i små sætninger, bliver hendes sprog mere og mere svensk. Hun går i svensk vuggestue, så det er jo som det skal være. Vi træffer ofte vores danske venner i København, så i fritiden hører hun meget dansk.
Vi er ret konsekvente med at tale hver vores sprog til hende, men indimellem bliver jeg lidt i tvivl om, hvordan jeg støtter hende bedst i hendes udvikling. Jeg har boet i Sverige i mange år og kan også tale svensk.
Når hun taler svensk til mig og f.eks siger "ha päron" så svarer jeg, vil du have en pære? og så siger hun ja. Hvis vi øver et nyt ord, så siger vi det ofte på både svensk og dansk.
Hun er begyndt at kunne synge en hel sang (det er SÅ sødt ;-))
Så når hun f.eks synger "imse vimse ...
... spindel" så synger jeg også med på svensk i stedet for som tidligere at synge lille peter edderkop.
Vi har altid lyttet meget til musik og sunget meget på både dansk og svensk.
Men jeg er tilbøjelig til at synge flest af de svenske sange lige nu, for at øve dem de synger i vuggestuen med hende, for at støtte hende der hvor hun er nu.
Men jeg er i tvivl om, om det er smart, for sidenhen vil der jo bare blive mere og mere svensk, og når hun begynder at få kammerater med hjem så vil jeg nok også komme til at tale svensk til både dem og hende når de er hos os.
Har du nogle anbefalinger? Eller kender du til god litteratur på området? Meget gerne med en praktisk tilgang, det jeg har kigget på har været meget teoretisk og ikke så anvendeligt i hverdagen.
Pædagogerne i vuggestuen kommenterer i øvrigt ofte, at hun er meget dygtig sproglig, og at det er ret usædvanligt når hun er tosproget. Vi vil jo gerne hjælpe hende til at holde den udvikling.
Mange hilsner
den danske mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.