Brev:
To-sprogethed
Kære Helen
Vores datter er nu 23 mdr. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det tidligere, men vi bor i Sverige. Min mand er svensker, så han taler svensk til hende og jeg taler dansk.
Da de første ord kom var der lige mange svenske og danske, men nu hvor hun taler i små sætninger, bliver hendes sprog mere og mere svensk. Hun går i svensk vuggestue, så det er jo som det skal være. Vi træffer ofte vores danske venner i København, så i fritiden hører hun meget dansk.
Vi er ret konsekvente med at tale hver vores sprog til hende, men indimellem bliver jeg lidt i tvivl om, hvordan jeg støtter hende bedst i hendes udvikling. Jeg har boet i Sverige i mange år og kan også tale svensk.
Når hun taler svensk til mig og f.eks siger "ha päron" så svarer jeg, vil du have en pære? og så siger hun ja. Hvis vi øver et nyt ord, så siger vi det ofte på både svensk og dansk.
Hun er begyndt at kunne synge en hel sang (det er SÅ sødt ;-))
Så når hun f.eks synger "imse vimse ...
... spindel" så synger jeg også med på svensk i stedet for som tidligere at synge lille peter edderkop.
Vi har altid lyttet meget til musik og sunget meget på både dansk og svensk.
Men jeg er tilbøjelig til at synge flest af de svenske sange lige nu, for at øve dem de synger i vuggestuen med hende, for at støtte hende der hvor hun er nu.
Men jeg er i tvivl om, om det er smart, for sidenhen vil der jo bare blive mere og mere svensk, og når hun begynder at få kammerater med hjem så vil jeg nok også komme til at tale svensk til både dem og hende når de er hos os.
Har du nogle anbefalinger? Eller kender du til god litteratur på området? Meget gerne med en praktisk tilgang, det jeg har kigget på har været meget teoretisk og ikke så anvendeligt i hverdagen.
Pædagogerne i vuggestuen kommenterer i øvrigt ofte, at hun er meget dygtig sproglig, og at det er ret usædvanligt når hun er tosproget. Vi vil jo gerne hjælpe hende til at holde den udvikling.
Mange hilsner
den danske mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.