Svar: Bruger mit bryst i stedet for sut
Kære Kamilla
Tak for dit brev og velkommen til. Og et stort tillykke med den lille pige:)
Børn fødes med et naturligt behov for at sutte. Dette behov skal som udgangspunkt stilles ved brystet og dermed sikre barnet mælk og sikre barnets overlevelse.
En sut kaldes også også en narresut eller en pacifier på engelsk og der er i princippet ikke grund til at introducere et barn for en sut, hvis barnet trives fint uden - og hvis amningen fungerer godt.
Når børn tilbydes en sut, så vil de ofte spise lidt mindre ved brystet. Hvis man har et barn, der kun lige tager på hvad man vil forvente og som spiser f.eks. 6 gange dagligt ved brystet, så kan man godt være lidt påpasselig med at give en sut. Det kan nemlig gøre, at barnet så begynder at stille noget at sit suttebehov på sutten og dermed ikke spiser sit behov ved brystet.
Har man derimod et barn som gerne vil die hele tiden, som spiser 10-12 gange i døgnet og som tager rigtig meget på, så kan det være ganske udmærket at tilbyde barnet en sut, så mors bryst kan blive aflastet lidt. Selvom man her får sat ammefrekvensen lidt ned ved at bruge sut, så påvirker det normalt ikke barnets vægtøgning.
Nogle børn er meget glade for sut, andre er det ikke. Nogle forældre er rigtig glade for at deres barn tager sut og oplever det praktisk, når barnet skal passes, er ked af det - og for andre forældre, har det ikke nogen større betydning. Lad mig sige det sådan, at hvis du ønsker at din datter skal tage imod en sut fremover, så vil det være en rigtig god idé at forsøge at introducere den nu - bliver hun ret meget ældre, så kan du ikke regne med at hun vil acceptere den.
Med hensyn til at blive ammet i søvn, så skal din natter naturligt have lov til dette med den alder hun har. Omkring 3-4 måneders alderen vil det være rigtig fint, at arbejde på en rytme, hvor hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men puttes lige der, hvor hun registrerer hvor hun bliver lagt.
Du kan dog også godt forsøge at gøre dette lidt nu. Det er jo uholdbart i længden, hvis hun kun vil sove i din favn og vågner hver gang du lægger hende fra dig. Derfor vil det være en rigtig god idé at lære hende, at sove for sig selv. ...
... Altså at hjælpe hende til en god rytme, også for jer alle på sigt.
Det vil være hensigtsmæssigt at hun ammes og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør I klar til at putte hende. Faktisk må du gerne amme hende, snakke lidt, pludre osv. og så skifte hende. I forbindelse med skiftning, så svøber du hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Herefter skal hun så ammes igen (altså gerne ammes imens hun er svøbt) og derefter puttes.
Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Men netop her vil svøbet hjælpe hende og skiftet mellem favn og seng vil føles mindre. Læg hende i liften eller i barnevognen, så der er kaleche, og hun på den måde ligger i en lille hule.
Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og det er her du også kan erstatte brystet med en sut, hvis hun vil have den. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Hvis hun ligger i liften, så sving den stille frem og tilbage, hvis hun ligger i barnevognen, så tril hende lidt. Det er helt fint at lulle hende til ro på denne måde :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

