Svar: Grønsager - 23 mdr.
Kære Anja
Med den alder din datter har, er det ofte ikke de kogte grøntsager der bringer størst lykke - med mindre de serveres med dyppelse i form af dressing eller sovs, så det kan du forsøge ...
Men ellers vil det være rigtig godt at "snyde" lidt ekstra grøntsager i hende ved at bruge hakkede og blendede grøntsager i forskellige farsretter, du kan f.eks. godt komme lidt grøntsager i frikadellefarsen, du kan også komme det i lasagne, kødsovs osv. og på den måde få lidt ekstra i din datter.
Og så vil det ofte være rigtig godt at give råkost i denne alder og du kan her lave en råkost af fintrevet gulerod, spidskål, æble, og tilsætte lidt appelsin, melon eller ananas stykker og måske lidt rosiner. Det at servere råkost (revne grøntsager) sammen med frugt, kan gøre at det bliver spist.
Brug også grøntsager når du bager, du kan med fordel komme både spinat, kartofler, græskar, rødbede og gulerod i boller og brød.
En grøntsagsjuice - igen et mix af grøntsager og frugt og bær, vil være en måde at få lidt ekstra i hende. Du kan lave grøntsags- og frugtsmoothies. Gulerødder og æble kan f.eks. ...
... blendes, og æble, lidt citron og lidt spinat kan sammen med squash blive til en drink - Det der er med smoothies er, at man skal huske at de ofte drikkes over længere tid og syren i frugterne sammen med frugtsukkeret kan give tandskader. Derfor er det vigtigt at hun får det som en drik/mellemmåltid og ikke render og nipper af glasset hele tiden. Det skal gives som et mellemmåltid og altså indtages på forholdsvis kort tid.
Derudover kan det anbefales at tilsætte A38, fordi det neutraliserer syren lidt.
Og så vil jeg også anbefale dig at lave en grøntsagssuppe til jer alle, som hun sagtens kan spise. Du kan evt. krydre den med lidt kogt kylling eller måske lidt bacon - se opskrift på grøntsagssuppe i babykøkkenet her på siden, under Web-TV. Opskriften finder du lige over filmen ved overskriften.
Håber at du hermed har fået lidt hjælp til at få lidt ekstra grøntsager i din datter :) Rigtig god appetit - og ja, en multivitamin pille dagligt er en god idé og hjælper med til at dække hendes behov for vitaminer og mineraler, men stadig er det også godt at hun får rigtige grøntsager og lærer at spise disse ...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

