Svar: Klar til en lur om dagen?
Kære Tina
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt. Ofte sker det ved, at barnet begynder at protestere over at blive puttet til formiddagslur og at denne lur bliver kortere og kortere og derfor tilsidst helt kan undværes.
Din datter følger dog ikke dette, og jeg ser umiddelbart to muligheder:
1. Du kan prøve at afkorte hendes formiddagslur, så hun om formiddagen ikke sover mere end 45 minutter.
2. Du kan prøve at putte hende senere, se om hun helt kan vente med at blive puttet til kl. er ca. 12 og så lade hende sove en lang lur der.
Fordelen ved at afkorte hendes formiddagslur er, at hun bliver puttet der, hvor hun naturligt viser træthedstegn og behov, altså der hvor hun plejer at blive puttet. Hun får et afbræk, som hun godt kan have behov for. Middagsluren kan så stadig nå at ligge mellem kl. 13-15/15.30 og på den måde vil hun samlet kunne sove samme mængde søvn som nu, men stå tidligere op fra sin middagslur og derfor bibeholde en puttetid omkring kl. 20.
Fordelen ved at putte hende senere er at hun lige nu faktisk lyder til at kunne sove en meget lang lur. De fleste børn vil i din datters alder have ...
... brug for at sove 13½ time i døgnet og det kan meget fint være fordelt sådan at hun sover 11 timer om natten og 2½ time om dagen. Måske vil hun trives med at sove 10 timer om natten og 3½ time midt på dagen ... og stadig vil hun så kunne komme op og være aktiv om eftermiddagen og så blive puttet til natten. Putte tidspunktet vil måske blive lidt tidligere end nu, det afhænger af hvor lang en lur hun tager.
Uanset hvad du vælger, så vil det være rigtig godt, at du er opmærksom på at hun ikke bør sove efter kl. 16, fordi søvn her naturligt vil påvirke hendes nattesøvn i negativ retning.
Det er korrekt, at hun måske vil være ekstra træt, når hun begynder i institution og derfor i den periode godt kan have brug for 2 lure - men det er ikke sikkert. Det afhænger helt af hvor god og stabil en søvnrytme, hun har nået at få til den tid og der er trods alt stadig et par måneder til det bliver maj ... Men hvis du gerne vil sikre hende mulighed for at kunne sove to lure i institutionen, så synes jeg det er værd, at forsøge at vække hende fra formiddagsluren, for at se om det ikke kan hjælpe jer til en rytme, der vil passe godt både nu og også på sigt.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

