Svar: Mad i 6-måneders alderen
Kære T.´s mor
Det er vigtigt at du altid har din dreng under opsyn, når du giver ham noget i hænderne, som han selv kan sidde og gumle på - særlig vigtigt er det, når han har tænder, for så får han meget let bidt stykker af ...
Det vil være en rigtig god idé at holde jer til de lidt blødere ting, som bløde frugtstykker. Det kan være appelsinbåde, både af melon, mango - eller måske et stort jordbær. Også enden eller skorpen af et franskbrød kan være dejlig at gumle på. Alternativet kan være noget der er meget hårdt - f.eks. en gulerod. Du er nødt til at forsøge dig lidt frem og evt. også holde det han skal sutte på for ham, og så lade ham sutte ... men han vil sikkert helst selv.
En anden måde at styrke ham lidt mundmotorisk på og give ham smagsoplevelser og lyst til at spise mere, er ved at give ham små bløde bidder ind i munden. Put dem ind i siden af munden på ham, så han med det samme tygger sammen og får øvet sig i at bevæge det rundt i munden, opbløde med spyt, tygge og derefter synke. Det kan være indmaden af en frikadelle, eller f.eks. små bidder af en moden banan, eller lidt af et blødt hindbær eller en lille bid af en moden og saftig blomme (uden skræl). Det du især skal passe på med, er æblebåde, som knækker meget let og som er hårde og derfor let kan sætte sig fast i halsen.
Der er i princippet ikke grænser for, hvad du kan tilbyde ham nu og du må gerne varierer med udgangspunkt i den mad I andre spiser til daglig. Det er rigtigt at hans mave også skal kunne følge med, men han må gerne få forskellige typer af grød, grøntsagsmos, kød og fisk varieret fra dag til dag. Ofte vil det dog være sådan, at man f.eks. giver havregrød til morgenmad fast, så det ligger som et fast måltid dagligt, tilbuddet om frugtmos osv. kan så variere, ligesom grøntsagsmosen også kan varieres med udgangspunkt i jeres mad. Eller du kan købe mos på glas, fordi det er praktisk en gang imellem.
Netop variationen er ofte med til at holde barnets mave godt igang og det er en god idé at holde sig til en tommelfingerregel om, at barnet får max 2 grødmåltider dagligt, resten er grøntsagsmos med kød og fisk. Samt frugtmos.
Nu hvor ...
... han får 3 måltider dagligt, vil det være fint at give ham havregrød om morgenen, som et mere eller mindre fast tilbud og så skifte mellem grøntsagsmos med kød eller fisk og øllebrød til frokost. Det vil være en naturlig overgang til at få rugbrød med kød, fisk og grøntsager senere hen til frokost.
Om aftenen vil det være meget fint at give grøntsagsmos, kød og fisk, fordi du her naturligt tager udgangspunkt i den mad I voksne spiser.
Når han bliver 7 måneder, vil det ofte være meget passende med 2 måltider grød og 2 måltider grøntsagsmos. Her vil han få grød morgen og eftermiddag - og amningen om eftermiddagen erstattes således af en grød, ofte flerkornsgrød med frugtmos. Til frokost og om aftenen gives så grøntsagsmos, kød og fisk. Suppleret med ristede rugbrødsbjælker eller lignende.
Det er meget naturligt at han bedre kan lide grød end grøntsagsmos, det skyldes sandsynligvis at grød er sødere i smagen. Du må dog meget gerne give ham f.eks. rodfrugtsmos og kan med fordel bruge f.eks. pastinak, majroer eller græskar i grøntsagsmosen, fordi det giver naturlig sødme. Også gulerødder er søde og du kan også bruge specielle sweet potatoes. På den måde kan grøntsagsmosen blive mere interessant, flere grøntsager introduceres og mere variation komme ind - stadig med en naturlig sødme, som han vil kunne lide. Og hen af vejen, kan du så skrue ned for det søde og bruge mindre søde ting.
Mælkeindtaget er stort de næste mange måneder og det er vigtigt at skemaden justeres i mængde, så det stadig levner plads til mælk. Det er således en god idé kun at give barnet 1 dl. skemad, og barnet så tager imod mælken, og ikke lade barnet spise 1½ dl. og det så afviser mælk.
Som sagt vil mælkeindtaget nedsættes i 7 måneders alderen, hvor skemaden vil tage lidt mere over. I denne alder erstattes amningen om formiddagen og om eftermiddagen ofte af mellemmåltider. Og i 8-9 måneders alderen skæres yderligere ned i antal amninger og der øges med mere og mere rigtig mad, ofte også mad i stykker, hapsere som barnet selv kan spise, ved siden af den vanlige skemad.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:) Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

