Brev:
Kommer motorik med tiden?

Kære Helen
Jeg har i længere tid gået og tumlet med to bekymringer over min ældste datter, Ingrid, som jeg nu gerne vil have din vurdering af.
Ingrid, som jo er et barn du har fulgt meget længe :), er 4.5 år, går i børnehave, og er stort set der hvor hun bør være udviklingsmæssigt, vurderer jeg. Hun har haft lidt problemer med stammen og udtale, og vi har gået til tale-pædagog, som bekræftede vores mistanke om at hun primært stammede, fordi der var så mange ord i hovedet, og hendes tunge ikke helt kunne følge med. Det går bedre nu, og hun har kun udtale-vanskeligheder på ganske få ord - glad bliver til glal etc, dvs det er d'erne, der forsat driller lidt.
Talepædagogen noterede sig også - hvad vi havde bemærket - at hun har en tendens til en hægende tunge - når hun slapper af i sofaen, eller skal koncentrere sig, åbner hendes mund sig, og hendes tunge hænger lidt ud. Vi har forsøgt med forskellige muskulatur-træningsøvelser, men uden held, og vi vil nu prøve at få en vurdering fra vores øre-læge omrkring det. Har du nogensinde hørt om den slags før?
Det andet spørgsmål jeg gerne ville vende med dig, kræver en lidt længere forklaring: Da hun gik i vuggestue, var pædagogerne lidt obs på at hun havde en udfordring ift. indlæring af motoriske evner. Feks kunne hun pludseligt "glemme", hvordan det var man kravlede baglæns ned af en stige, selvom hun havde gjort det i over en måned. Hun kunne pludselig begynde at vende skeen nedad inde i munden, selvom hun før havde lært og husket, at den skulle ind med hulningen nedaf, etc. Samtidigt syntes de at hun var lidt af en tumlefumler, hvad min mand åbenbart også var, som barn.
Vurderingen fra vuggestuen tog vi måske ikke helt seriøst nok, fordi vi syntes at de periodisk havde en tendens til ...
... at problematisere og dramatisere bestemte aspekter, og vi afventede derfor hvad børnehaven, som hun skulle starte i, sagde. BH mente ikke at der var noget problem, og havde ikke observeret noget, og vi synes sådan set også selv at hun kom ganske godt efter tingene efterhånden. Når det er sagt, har vi efterfølgende opdaget at det bestemt ikke er verdens bedste børnehave på det pædagogiske overskud, så hvor meget de reelt har kigget på hende, ved jeg ikke.
Når jeg overhovedet agererer på det nu, skyldes det to ting: Vores lillesøster på halvandet er nu begyndt at tegne, og vi kan se at hun faktisk tegner næsten lige så godt som Ingrid på fire et halvt, samtidigt med at hun allerede næsten har lært det her med skeen, og hvordan den skal vende. Når vi sammenligner Ingrids tegninger med jævnaldrendes, er hun langt langt bagefter, og heller ikke stavning har hun nogen interesse for.
Hun er meget optaget af tal, og har et rigtigt stort ordforråd, så hun er kvik nok - men det motoriske halter altså lidt, synes jeg. Marie har - som også storesøster - haft kolik, og i det hele taget var der mange gentagelser af de tos spæde barndom, med gylp, dårlig søvn - bortset fra at Marie altså er blevet behandlet hos kiropraktor for Kiss, må det vel være.
Kan Ingrids tilbageslæb skyldes kiss-kidd, som beskriver nogle af de ovenstående motoriske indlærings-vansekeligheder, eller er det bare en poppet diagnose, i din vurdering? Vi har en god kiropraktor, som gerne vil se på Ingrid, hvis vi vil have det, men jeg kan ikke vurdere om det er helt normalt for en pige på 4.5, og om vi bare skal give det tid, eller om vi skal prøve at få gjort noget ved det?
Håber ovenstående gav lidt mening, og jeg glæder mig til at høre fra dig.
Bedste hilsner
Ingrid og Maries mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.