Svar: Vil ikke lave afføring på potte eller toilet
Kære Olivias mor og far
Som jeg læser jeres brev, er Olivia renlig hvad angår urin og går altså på toilettet, når hun skal tisse. Det er afføringen, hun har det svært med at skulle slippe ...
Derfor er det rigtig vigtigt at I for det første sørger for at holde hendes mave godt igang, så hun ikke har hård mave. Det må ikke gøre ondt, at skulle lave afføring, så I skal sørge for at afføringen er lind og let for hende at komme af med. Det kan I gøre ved at give hende ekstra meget frugt i en periode, prøve at få hende til at drikke meget, sørge for fibre i kosten osv. Det kan også være ved at give hende lidt laktulose at drikke i et par dage.
Derudover så skal udnytte når hun sidder på potte eller toiletsæde for at tisse. Med den alder hun har, synes hun sandsynligvis at prutter er rigtig sjove og I skal bede hende forsøge slå en prut, prøve at få numsen til at lave lyd. Når hun gør dette, og hvis afføringen ikke ...
... er hård, så vil der ofte komme lidt afføring ud. Det skal I vise hende, I skal rose hende for at kunne gøre dette, så hun får en oplevelse af at det var ikke slemt, det gjorde slet ikke ondt, det var bare sjovt.
Og så vil det også være rigtig godt at læse bøger for hende om afføring og tale om dette som noget helt naturligt. Der findes flere bøger om det emne, netop henvendt til børn. Det kan f.eks. være bogen "Må jeg kikke i din ble". Det er en lille billedbog, der handler om en mus, som kikker i alle de andre dyrs bleer. Tilsidst vil vennerne naturligvis gerne vide, hvad der er inde i musens ble ... og hvis jeg husker rigtigt, så er der ikke noget, for det har musen jo lavet på potten :)
Hvis jeres datter ikke er parat, så må I vente til sommer og det bliver varmt. Så kan hun gå rundt uden ble og når hun så skal, så må hun på potte eller toilet :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

