Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget MME? - 11 mdr.


8. marts 2011

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Dorte

Dejligt at høre at det går bedre med storebror :)

Det anbefales at din dreng får 400ml mme dagligt indtil han er 1 år, dette vil ofte blive dækket af to flasker dagligt. Det sikrer ham jern nok netop at få 400ml.

Hans samlede mælkeindtag bør være ca 500ml og ud over sine to flasker kan han derfor få lidt mælk i sin grød, en portion tykmælk eller lignende surmælksprodukt og så også sovs, ost osv. som tilfører ham kalk. Men det er vigtigt at han ikke får mere end 500ml mælk samlet i løbet af et døgn. Netop for at give plads til anden mad og også til anden væske :)

Lige nu skal du fjerne hans formiddagsflaske og tilbyde et mellemmåltid i stedet. Når han bliver et år, så skal han have en flaske dagligt og det vil ofte være flasken inden putning der bibeholdes længst muligt. Men i løbet af 1-2 måneder fjernes denne også og erstattes i stedet af en kop mælk, og en godnathistorie. Det er tid til nye putteritual, nye vaner :)

Når han bliver et år, anbefales det at han får letmælk og at hans indtag ligger mellem 350-500ml dagligt. Hans behov for vitaminer, mineraler osv. dækkes fint, hvis han får denne mængde og han behøver ikke nå op på ½ liter hver dag, for at være dækket ind. Igen er det vigtigt at han får mælk, men stadig også vigtigt at han har plads til anden og mere sufficient mad i maven - og at hans væskebehov dækkes ved at han drikker vand af en kop.

En dagsplan til et barn på 12 måneder kan se således ud:

Morgen 8: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af ...


Annonce

... kop.

Puttes til formiddagslur uden at få flaske

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg, rejer, pasta osv. Må også gerne få varm middagsmad bestående af kød/fisk, ris, kartofler, pasta, grøntsager osv. Vand af kop.

Sover han sent, kan gives lidt frugt, evt. en frugtgrød med mælk på og derefter kan han puttes uden at få flaske. En overgang kan der gives lidt mælk af en kop.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), der skal være mad som smager af noget, kød, fisk, grøntsager, sovs, ris, pasta osv. Helt almindelig mad som I andre spiser. Vand eller letmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20 - stille og roligt erstattes denne flaske af mælk af en kop.

Med hensyn til at spise mad i stykker, så er det vigtigt at du udfordrer ham til dette dagligt, så han får øvet sit pincetgreb. Du kan også prøve at give ham en rosinbolle, hvor han kan øve sig i at pille rosinerne ud, eller give ham en lille rosinæske, hvor han også selv skal få rosinerne ud. Husk dog kun få rosiner til børn under 3 år ...

Han kan ud over at spise med fingrene også spise med en gaffel og det må I også gerne øve med den alder han har.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce