Brev:

Har svært ved at nå ind til vores søn

---

Hej Helen,

Min mand og jeg har tvillinger på snart 6 år (en dreng og en pige) og en dreng på 3. Vores ældste søn skiller sig ud fra vores to andre børn, og faktisk også fra os selv på mange måder.

Han er meget sårbar og har let til tårer, hvis det ikke lige går som han har planlagt eller hvis vi beder ham om noget han ikke har lyst til (som at sætte sig til bordet, når der er aftensmad). Vi har arbejdet meget på at lære at forstå ham og forstå hvordan vi skal takle ham. Vi trøster ham når han er ked af det og prøver at forberede ham på de ting der kommer i løbet af dagen, så det ikke er en overraskelse for ham. Denne 'teknik' hjalp efter kort tid og har bragt ham og hans far meget tættere sammen end før da tonen var hård og mere pressende.

Han er meget genert og/eller har et ringe selvværd og har ikke mange venner, da han ikke tør spørge drengene i børnehaven om de vil lege. Han fortæller selv at han er bange for, at de siger nej. Han leger ofte med de yngre drenge, for han siger, at han ikke gider lege 'drengene efter pigerne', som de andre drenge leger. Til gengæld er han rigtig god til at lave puslespil, elsker at læse bøger og lege med lego og er i det hele taget en rigtig hyggetrold, der elsker kys og kram.

Han får masser af ros og kærlighed og han er glad for at gå i børnehave trods vores bekymringer over at han ikke har mange venner på sin egen alder.

Det vi nu gerne vil have din hjælp til er hvordan vi når ind til ham, når vi irettesætter ham. Generelt prøver vi på ikke at hæve stemmen. Det er vigtigt for os at forstå ...

---

---

... hvorfor han reagerer som han gør i stedet for at skælde ham ud. Men når vi f.eks. beder ham om at lade være med at drille så fortsætter han og når vi går hen til ham for at få kontakt og for at få ham til at stoppe, så griner han bare og det er som om vi ikke kan trænge ind til ham før vi til sidst føler os nødsaget til at hæve stemmen for at få hans opmærksomhed. Vi taler med ham om det der er sket, for at få ham til at forstå at han handlede forkert, men han undgår øjenkontakt og griner bare. Under almindelige omstændigheder kan vi sagtens få en tæt kontakt med ham.

Umiddelbart så tænker jeg at han griner fordi han ikke rigtig ved hvordan han skal reagere, men hans reaktion bekymrer os meget. Vi synes det er vigtigt at han lærer at forstå og respektere, når andre (børn) siger fra - også i forhold til at få venner fremover - og det har vi åbenbart ikke haft held med at lære ham.

Har du et forslag til hvordan vi kan lære ham det?

Til info har vi besluttet at han skal starte i skole til sommer med sin tvillingesøster, trods det at han har mange venner der er et år yngre. Vi er klar over at han er han ikke så godt med socialt som sin søster, men til gengæld er han utrolig skarp, når det gælder tal og bogstaver og viser stor nysgerrighed og interesse for at lære mere om det. Generelt synes vi at børn skal være børn så længe som muligt og bruger derfor ikke krudt på at lære vores børn boglige færdigheder, men han er meget optaget af især tal, så vi synes ikke han skal vente et år, nu når hans søster skal starte.

Med venlig hilsen
de bekymrede forældre

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---