Svar: Falde i søvn alene - 16 mdr.
Kære Signe
Tillykke med at du venter dig igen :)
Det er fint at bruge tid på din dreng, når han skal sove, men når jeg skriver, at man skal prioritere at være hos barnet, så betyder det, at man læser en godnathistorie, synger en sange, kærtegner lidt og holder lidt i hånden eller lignende. Jeg er faktisk ikke tilhænger af at man bare sidder i rummet, ikke har øjenkontakt og ikke taler med barnet.
Det der sker, når du bare sidder der er, at din dreng naturligt bliver forvirret og altså ikke tryg, som han jo skal være for at sove. Du opfører dig jo underligt, du sidder der, men du er ikke som 'mor plejer at være', du er stille, rejser dig en gang imellem og lægger ham ned, men ellers så sidder du der uden at sige noget - og når du opfører dig underligt, så bliver han naturligt ikke tryg og kan ikke sove, men vil i stedet hoppe rundt, for at få dig til at reagere og han vil også begynde at snakke med dig, måske græde og være ked af det og vil ofte ligge og holde øje med, hvad du foretager dig og bruge en masse kræfter på dette i stedet for på at falde til ro.
Så jeg er ikke tilhænger af den metode du lige nu bruger og synes det er langt bedre, at du vælger at gå frem og tilbage, i stedet for at sidde der, bare for at sidde der :)
Han er aldersmæssigt lige på grænsen til at vide, at I er der selvom han ikke kan se jer. Netop omkring 16 måneders alderen begynder børn at at få denne bevidsthed og det er fint at arbejde på nye rutiner nu. Han har brug for at du bruger tid på at putte ham, betrygger ham og gør ham rolig. Men når dette er gjort, - og når alle 'basis-behov' for god søvn er opfyldt, så er det fint at du putter og går.
Med basis behov mener jeg, at han har været i bad, fået godnatgrød og mælk, ren ble, nattøj, tandbørstning osv. og så puttet til den rigtig tid - ...
... ikke for tidligt og ikke for sent, puttet til det tidspunkt som skønnes at være der, hvor han naturligt er parat til at sove. Så putter du ham i seng, sætter dig hos ham, læser en godnathistorie, kærtegner ham lidt, holder ham i hånden og så skønner du hvad behovet så er.
Hvis han lægger sig til at sove mod at man sidder hos ham, holder i hånden, kærtegner ham blidt - så er det givet godt ud. Det er langt bedre at bruge 15 minutter på dette end 1 time med gråd og udmattelse.
Hvis han hopper rundt og leger, når du putter ham og vil læse for ham, så er han sandsynligvis puttet for tidligt og skal have sin puttetid flyttet. Men måske har han bare brug for at tumle rundt, brug for lige at lege lidt, bruge dagens sidste kræfter og derefter vil han så kunne sove - det er helt fint. Han må gerne ligge og tumle rundt i sin seng, det behøver du ikke sidde og kikke på.
Her vil det være fint at du efter at have puttet ham så går. Jeg anbefaler ikke at du forlænger tiden hvor du går og indtil du kommer igen, men at du ikke er væk i mere end 3 minutter af gangen. Går tilbage, betrygger og beroliger, - du må gerne bede ham om at lægge sig ned. Det han sige til ham at han selv skal lægge sig ned kan være en god ting, i forhold til at lære ham at falde i søvn og sove i sin seng. Det har altså noget at sige at det er ham selv der gør det en gang imellem og ikke dig, der gentagende gange putter ham og han rejser sig igen.
Og så må du hele tiden vurdere om du skal gå igen i 3 minutter eller om du skal blive der og han så falde i søvn - det vil ofte være en vekselvirkning med den alder han har :) Det kan også sagtens være en vekselvirkning mellem mor og far, så I skiftes til at gå ind til ham og putte dynen om ham, kærtegne ham og sige godnat.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

