Annonce

Annonce

Svar: Fodtøj til baby


10. marts 2011

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Til de mindste børn, som begynder at rejse sig ved tingene og gå lidt rundt ved møblerne, er det vigtigt med sko der har skridsikre såler - det vil ofte være ruskindssåler og der er her tale om små skindsko, sutsko eller kravlesko, som sikrer at barnet ikke glider på gulvet.

Når barnet bliver større og begynder at gå mere omkring, går rundt udenfor, leger i sandkasse, går på græsset osv., så er der behov for rigtige sko. Det vil sige sko med vandtætte såler og dermed også sko, som naturligt bliver lidt hårdere i sålen - men som dog stadig skal kunne bøjes forholdsvis let mellem tommel og pegefinger.

Derudover bør der være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor at barnet risikerer at glide frem i den. Samtidig skal skoen dog være så bred, at der er plads til tæerne og hele fodens bredde. Det er altså vigtigt at fod og sko passer sammen, hvis foden glider i skoen er barnet nødt til at krumme tæerne for at holde fast.

Derfor er det en god idé at vælge sko med snørebånd eller velcrolukning, så man har mulighed for at stramme skoen fast om foden, så den netop sidder godt. Skoen må derudover ikke veje for meget, barnet skal let kunne løfte sine fødder.

Børnesko skal være fleksible i sålen ...


Annonce

... samtidig med at de giver barnets fod den rigtige støtte. Der er de sidste 10-15 år sket rigtig meget på skoområdet og især på fodtøj til børn. Man er blevet meget mere opmærksom på materialevalg, sålernes udformning, skoens pasform osv. Nogle sko virker måske udadtil ikke så bøjelige, men måden sålen er bygget op på giver alligevel fodens knogler og muskler mulighed for at arbejde frit og ubesværet. Skoene er bløde og åndbare og der er tænkt meget over materialevalg.

De helt små børn, det vil sige børn under 2 år, har meget bløde knogler og meget fedtvæv. De har næsten ingen svang og man laver derfor normalt de første sko med en lige læst, uden svangstøtte. Sålænge barnet ikke selv er begyndt at udvikle svang, så siges det at man ikke bør give barnet sko, hvori der er sat svang ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Til din datter ville jeg som udgangspunkt vælge en skindsutsko eller måske et meget let kravlesko med ruskindssål, så hun kan stå fast, når hun rejser sig. Jeg ville lade den lille skindsko blive brugt udenfor som en overgangssko - hun skal jo ikke ud og kravle når jorden er våd og kold og det er alligevel kun et par måneder hun kan passe skoen, så er hun blevet større og behovet et andet :)

Håber du kan bruge dette, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce