Annonce

Annonce

Svar: Bider, slår og kradser


10. marts 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Britt

Når børn bider, river, kradser, slår og således reagerer meget fysisk overfor andre børn og voksne, så skyldes det ofte at barnet mangler sprog. At barnet har svært ved at give verbalt udtryk for sine følelser og derfor reagerer fysisk.

Det er helt almindeligt at små børn på et tidspunk kommer i en fase, hvor de bider - det er således noget de fleste børn og forældre går igennem. Netop det at bide, er naturligt noget som de fleste synes er meget slemt - det er slemt for barnet som bider, men det er også slemt for barnet som bliver bidt. Og som forældre, bliver man ofte forskrækket, når man oplever at ens barn kan finde på at bide og derfor kan man godt komme til at lægge så meget vægt på at få barnet til at holde op, at man kommer til at forstærke handlingen hos barnet - og det er måske det, som er ved at ske hos jer ...

Det tager rigtig lang tid at lære at mestre og kontrollere sine følelser, det tager tid at lære at bruge ord i stedet for at være fysisk reagerende, når man skal fortælle at noget er rigtig dejligt eller rigtigt svært. Selvom jeres datter har en alder nu, hvor hun godt kan sige "nej", "det er min!" eller lignende, så kan hun ikke give udtryk for at føle sig uretfærdigt behandlet, eller føle sig trængt op i en krog og når hun ikke kan sige fra, når hun mangler sprog, så vælger hun at bide, slå, skubbe osv. i stedet.

Den fysiske reaktion kan skyldes flere ting:

Det er ofte vrede, der løber af med barnet. Barnet føler sig uretfærdigt behandlet, legetøj der bliver taget fra en eller andet man stoppes i - så bider eller slår barnet fra sig. Det kan være en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være sparet sammen over længere tid.

Børn kan også bide eller slå i forsvar. Hvis barnet i en bestemt situation føler sig presset og er bange, så vil mange børn bide eller slå for at komme væk.

Børn kan også finde på at bide eller slå, hvis de lærer at det er sådan man gør. Det kan være større børn som bruger denne metode, for at få deres vilje. Eller forældre der bider igen, for at lære barnet hvordan det føles, eller forældre som slår barnet over fingrene for at lære barnet at der er ting det ikke må, ting det ikke må røre ved ... (det er forøvrigt forbudt!)

Det kan også handle om at barnet pludselig får rollen som den der bider og den der reagerer fysisk. ...


Annonce

... Simpelthen fordi der kommer så meget fokus på barnet og bideriet, at barnet bliver holdt fast i dette. Det forstærkes hos barnet.

Nogle børn bider og slår også når og hvis der ikke lyttes til dem. Det kan være en reaktion på behov for opmærksomhed.

Det lyder som sagt som om at det at bide og reagere meget fysisk, kan være blevet forstærket hos jeres datter - måske fordi hun får for mange skæld ud og for meget fokus på det. I er meget opmærksomme når det sker (hvilket er naturligt:)), også dagplejer lægger mærke til det, reagerer meget og nævner også for jer, at det nu er blevet et dagligt problem.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det bedste man kan gøre er at finde ud af, i hvilke situationer hun gør det og så hjælpe hende med at løse problemerne på en anden måde. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at fortælle hende at det er forkert og skælde ud, det er ligeså meget et spørgsmål om at lære hende nye måder, give hende nye redskaber til at løse de situationer, som er svære for hende.

Når I og dagplejer nu ved at det er et problem, så er man derfor nødt til at holde ekstra øje med jeres datter og få en fornemmelse af, hvornår det sker og hvorfor det sker. Og derefter så reagere og hjælpe hende inden hun forløber sig og kommer til at bide eller slå. Hun skal altså ikke nå at komme derud, hvor hun reagerer sådan, men skal allerede inden have en måde at tackle det på, guides og hjælpes. Det er vigtigt at hun får viden om og lærer, hvad det er hun skal i stedet og ikke længere fokus på det hun gør forkert.

Hvis det så sker alligevel, så er det vigtigt at anerkende både jeres datter og det barn det er gået ud over. F.eks. kunne man godt forestille sig en situation, hvor jeres datter er igang med at lege med en dukke, et andet barn kommer og tager dukken fra jeres datter, og jeres datter reagerer med at bide eller slå det andet barn. Her er det vigtigt at man som voksen forklarer begge børn, hvad der sker og hvordan spillets regler er. Det vil sige, at man til jeres datter skal sige "du må ikke bide xx, det gør ondt, så bliver xx ked af det" - så jeres datter ser, hvad det hun har gjort gør ved den anden. Men det er også rigtig vigtigt til det andet barn at sige "Du tog dukken fra Sarah, så bliver Sarah sur og derfor bed Sarah dig" - så begge børn lærer noget af denne situation.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce