Brev:

Hvor længe kan vi lade man græde?

---

Kære Helen!

Så er jeg tilbage med en masse spørgsmål, som jeg dog vælger at dele ud til flere breve, så de bliver lettere at overskue og det her brev handler om det at sove i egen seng.

Vores lille dreng er 20 måneder og generelt en rigtig glad og kærlig dreng. Han elsker sin vuggestue og virker til at trives der og det er også hvad vi hører derfra. Han sover ca. 2-2,5 time i vuggestuen fra kl. 12-14.30 og hvis han sover 2,5 time vækker de ham, for en overgang sov han op til 3,5 time og det syntes vi blev til mere opbevaring end pasning, for når han sov så længe gik han glip af rigtig meget socialt i vuggestuen (han blev på det tidspunkt først afleveret mellem halv 9 og halv ti og hentet igen kl. halv fire) og var heller ikke til at få i seng om aftenen og vågnede til gengæld kl 5 om morgenen - så vi sagde til dem, at de gerne måtte vække ham efter 2,5 times søvn.

Han bliver puttet til natten ved 19.30-tiden med en godnathistorie, sover ved ca. 20-tiden og sover som regel til kl. ca. 5.30.

Han har haft en LANG periode med problemer med maven (nærmest kronisk diarré og meget syrlig og ildelugtende afføring) og fik i efteråret konstateret en intiminproducerende e-coli, som dog nu skulle være væk, men til gengæld har han stadig en tarmparasit, som han er i behandling for med Flagyl (Metronidazol) på 6. døgn, 10 døgn i alt.

P.t. sover han i vores seng og har gjort det siden i søndags, hvor han startede på medicinen. Vi har begge ALTID har sagt, at det ikke skulle blive en vane, men det må vi erkende, at det er det blevet til lige nu. Vores begrundelse er, at nogle af bivirkningerne ved medicinen er ondt i maven, kvalme og utilpashed og da Xander skulle puttes i sin egen seng i søndags græd han i vilden sky og vi blev i tvivl, om det var fordi han havde det skidt (pga. medicinen). Derfor valgte vi at tage ham ind i vores seng, hvor han også faldt til ro rimeligt hurtigt efter at have grædt så meget, at han snappede efter vejret. Vi aftalte, at så længe han fik den der medicin, så ville vi putte ham i vores seng.

Inden han begyndte på medicinen blev han puttet i sin egen seng (med undtagelse af hvis han har været syg, for så har vi en regel om, at han sover i vores seng), hvor vi sad hos ham indtil han sov. De fleste aftener er han vågnet ved 22-tiden (nogle gange tidligere), græder (kan nogle gange bive helt "hysterisk-agtig") og vil ikke sove videre i sin egen seng, hvorfor vi har valgt "den nemme løsning" og taget ham ind i vores seng, hvilket betyder, at han faktisk mere eller mindre har sovet i vores seng hver nat de sidste ca. 8 mdr. og lige nu også bliver puttet ...

---

---

... derinde.

Nu er det så vi gerne vil spørge;

1) Vil det ikke være okay at starte op med at lade ham sove i sin egen seng igen når han ikke længere får medicinen (onsdag/torsdag i næste uge), altså putte ham i hans egen seng på hans eget værelse? Også selvom han græder?

2) Hvornår kan man begynde på det med at putte ham og så gå ud af værelset? Og hvor længe kan man lade ham græde uden at det "mærker" ham, for vi ved han græder med det samme det går op for ham at vi går ud og vi synes at 1 minut føles som en evighed?

3) Skal vi begynde at prøve at lægge ham ned i hans egen seng igen når han vågner der ved 22-tiden og kalder og græder i stedet for at tage ham ind til os eller vil det gøre ham utryg? Det vil blive en "kamp" med ham fordi han nu er så vant til bare at blive taget op og ind til os og vi kommer til at rende frem og tilbage, men tror du det vil kunne lykkedes og er det i det hele taget en god idé eller vil han blive utryg?

Vi VED at han vil græde i vildens sky hvis vi går ud når vi har sagt godnat og når han vågner ved 22-tiden, hvis vi prøver at lægge ham og få ham til at sove videre i sin egen seng og han ikke kommer ind til os og det er jo SÅ hårdt når ens aller dyrebareste ikke har det godt og er ked af det og vi har rigtig svært ved at vurdere om det er rigtigt eller forkert det vi gør. Vi prøvede en overgang at gå ud når vi havde puttet ham, men kunne ikke bære at han græd og derfor blev det til, at vi sad hos ham til han sov og tog ham ind i vores seng når han vågnede.

Har set at du har svaret andre i lignende situationer om de havde mulighed for at lave noget praktisk udenfor døren, så barnet stadig kan se én, men jeg tænker, at det vil gøre Xander mere opsat på at komme ind til os hvis døren står åben og der er lys og han kan se os (vi har stue op til hans værelse og man kan svagt høre fjernsynest) og jeg ved at han vil stå og græde og kalde. Skal man så bare ignorere det?

Han har sovet på sit eget værelse fra han var ca. 4 mdr. og vi begyndte at have putteritualer fra han var omkring 6 mdr. og han var super nem at lægge, hvor vi sang godnat sang, sagde godnat og gik ud af værelset, hvorefter han lå lidt og pludrede og så faldt i søvn. Dette ændrede sig fuldstændig da han begyndte at kravle ca. 10 mdr. gammel og vi ved jo godt at det er pga. det med at han begyndte at opleve meget mere af verden osv. Fra det tidspunkt har vi ikke kunnet lægge ham uden at sidde hos ham og nu er det så også blevet til, at han vågner ca. 2 timer efter han bliver puttet og vil ikke sove videre i sin egen seng.

Gode råd ønskes ;)

Mange hilsner
de 2 spørge-Jørgen´er ;)

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---