Svar: Godnathistorie - 20 mdr.
Kære mor
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen rigtigt begynde at have glæde af en godnathistorie og/eller en godnatsang. Og med den alder Xander har nu, vil det være helt oplagt at læse lidt for ham, inden han skal sove - ligesom det også vil være rigtig godt at gennemgå lidt af dagens oplevelser med ham, fordi det hjælper ham med at få tømt sit hoved lidt for tankemylder :)
Man kan læse eller man kan synge, eller man kan gøre begge dele. Det er som man føler behov for og synes fungerer for både forældre og barn.
Det vil være en god idé at læse i værelset, hvor han skal sove. Man kan starte med at læse lidt på skødet og så derefter bliver flyttet over i seng og fortsætte historien eller der måske synge en lille sang imens han holdes i hånden og beroliges og gøres tryg. Man kan også vælge at putte ham i seng med det ...
... samme og læse og/eller synge imens han ligger der.
Jeg anbefaler at gøre det i værelset og ikke i stuen, fordi det at sove altid er forbundet med adskillelse for barnet. Derfor bør godnathistorien læses ved barnets seng, så jeres dreng lærer at se frem til den stund, hvor I opholder jer der. Hvis I læser godnathistorien i stuen, så er der en risiko for, at han oplever det at skulle flytte over i sin egen seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation.
Børn i jeres drengs alder, vil ofte også have stor glæde af at blive puttet med en bamse eller andet, der vil fungerer som substitut for mor eller far. Det kan betrygge barnet både hjemme og når barnet passes ude.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

