Svar: At sove om natten trygt og godt - 5 mdr.
Hej med dig
Med den alder din datter har, er det helt naturligt at hun har brug for at se dig, mærke dig og fornemme dig, når hun skal sove - og også når hun vågner. Hun er stadig så lille, at hun ikke kan skifte stilling og komme videre i søvnen, uden at du lige er der, kærtegner hende, beroliger osv. hvorefter hun så sover trygt og roligt videre.
At du nogle gange oplever, at hun bliver ked af det, når du har været væk i 10 minutter er helt normalt og hører alderen til. De fleste forældre har hørt om at børn i 8-10 måneders alderen kan have lidt angst for fremmede eller angst for at blive forladt, men man kan sagtens se dette hos børn helt ned i 4 måneders alderen. Det handler om at børn i denne alder begynder at opfatte mere af verden.
Med den alder jeres datter har, så opfatter hun rummet hun er i, hun skelner mere og mere tydeligt mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller hos en fremmed og det er helt naturligt at børn i jeres datters alder, har det bedst, når mor er i nærheden - det gælder både dag, aften og nat. Børn i din datters alder sover også anderledes end spæde børn gør og hun vil naturligt også nu drømme mere og bearbejde dagens oplevelser på en anden måde end tidligere. Hendes søvn vil også ændre sammensætning og stille og roligt ...
... begynde at indeholde flere stadier af søvn. Det betyder at hun naturligt vil vågne op en gang imelllem og i sin underbevidsthed registrere at alt er som det var, da hun faldt i søvn og så er hun tryg.
Men det betyder ikke at du skal gå i seng samtidig med din datter. Det vil være rigtig fint at du giver hende mælk, skifter hende, giver mælk igen og derefter putter hende og hun må godt lige registrere hvor hun bliver lagt til at sove. Så sengen er genkendelig og tryg. Hun kan evt. få en klud hos sig, der dufter lidt af dig og giver hende følelsen af at du stadig er der. Og så må du naturligvis gerne gå fra hende og når og hvis hun så vågner, så må du gå ind til hende, berolige og betrygge, putte dynen om hende, give hende sutten, kærtegne eller hvad hun nu har behov for.
Måske har hun brug for at få lidt ekstra mælk, måske har hun brug for lige at komme op i armene, blive vugget og putte i seng igen, måske har hun det bedre med at blive beroliget, hvor hun ligger og det er fint. Når hun er faldet til ro, så må du gerne gå igen. Det er ikke meningen at du skal være i soveværelset hele tiden, fordi hun sover :)
Bevidstheden om at du stadig er der, selvom du er ude af syne, den kommer først omkring 16 måneders alderen, så der er lang tid til ...
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

