Brev:
Hjælp til ammestop - 13 mdr.

Kære sundhedsplejerske
Jeg vil gerne have noget råd og vejledning til at stoppe amningen af min 13 dage gamle pige. Jeg skriver til dig, da jeg ikke føler jeg kan bruge min tildelte sundhedsplejerske.
Baggrund: Jeg har en søn på 2½ år som jeg havde et meget dårligt ammeforløb med. Der gik relativ hurtigt hul på mine brystvorter og de helede aldrig. Jeg prøvede alle de ting min sundhedsplejerske foreslog (muslingeskaller, cremer, lufttøre osv.), men lige meget hjalp det. Det var en meget smertefuld oplevelse og jeg græd, råbte eller slog i puden pga. smerter mens jeg ammede. Det stod på i et par måneder, indtil jeg fik det råd at stoppe med at amme, hvilket jeg gjorde da min søn var ca. 4 måneder gammel.
I forbindelse med min graviditet med vores andet barn, har vi (min mand og jeg) talt meget om amningen. Vi vil begge utrolig gerne have det til at fungere, men er også enige om at jeg ikke skal igennem samme smerte-helvede som sidst. Det er der jeg føler jeg er på vej hen nu.
Nuværende situation:
Vores pige blev født den 26. juni og vejede på det tidspunkt 3460 gram. Hun havde utrolig svært ved at tage brystet, men vi indarbejdede en rutine, hvor jeg formede brystvorten og lagde den i ganen på hende. Det hjalp lidt.
Vores sundhedsplejerske opdagede ved hendes første besøg (da Ellen (vores pige) var 6 dage gammel) at hun havde meget stramt/forkortet tungebånd. Vægt: 3100. Tungebåndet blev klippet da Ellen var 10 dage gammel. Dagen før havde hun vejet 2950 gram og vi var af en jordermoder på hospitalet blevet instrueret i at pumpe mælk ud af brystet og tilbyde det til hende i sutteflaske efter hun havde diet ved mig, så at hun kunne tage lidt mere på i ...
... vægt.
I går var sundhedsplejersken her igen for at kontrolveje Ellen. 3000 gram. Jeg blev instrueret i at få hende til at tage brystet selv, men det kan vi slet ikke få til at lykkes.
Siden Ellen fik klippet tungebåndet tror jeg mine brystvorter er revnet. Det gør helt afsindig ondt, når hun tager fat. Jeg græder det meste af dagen. Ikke bare når hun dier, men også når hun sover. Jeg ønsker bare hun skal blive ved med at sove så hun ikke skal op og have mad. (Vi vækker hende hver tredje time, for at hun får nok at spise). Jeg pumper stadig ud efter hun har diet hos mig, og den mælk får hun så tilbudt ved næste måltid.
Det er igen blevet så smertefuldt og uoverskueligt at jeg bare ønsker hende langt væk, når hun ligger ved mit bryst, og så bagefter græder og græder fordi jeg har dårlig samvittighed og synes det er synd for hende. I morgen kommer vores sundhedsplejerske igen for at kontrolveje Ellen.
Trods store ambitioner om at amme, har vi (min mand og jeg) besluttet at stoppe, da jeg føler det er for stor en pris jeg skal betale. Men hvordan gør vi det?
Som beskrevet er det ulideligt for mig at amme, men det er lidt bedre at pumpe ud, så måske skal vi lave en overgang, hvor jeg fortsætter med at pumpe mælk ud, som hun tilbydes, samtidig med at hun får tilbudt Profylac. Hvad mener du?
Vi gik på nettet for at finde noget der kunne tale for at stoppe amningen, men det eneste vi fandt var alle grundene til at man skal amme: allergi, fedme, brystkræft, intelligens osv. Det har bestemt ikke gjort beslutningen nemmere, men der må da også være tilfælde (som mit), hvor amning ikke er en god idé at fortsætte med.
Jeg håber meget du kan hjælpe.
Med venlig hilsen Stine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.