Svar: Hjælp til ammestop - 13 mdr.
Kære Stine
For det første vil jeg sige at man jo kan være en ligeså god mor, når man ikke ammer sit barn, som når man ammer. Moderfølelsen sidder ikke i brystet men i hjertet! Som du beskriver situationen synes jeg det er en helt rigtig beslutning at stoppe amningen. Hverken du eller Ellen har glæde af en amning der er præget af smerter og tårer:o)
Jeg synes du skal ringe til din læge med det samme og bede om at få nogle piller som stopper mælken. Der findes forskellige præparater og lægen må vurdere, hvilket der vil være det bedste for dig.
Som du beskriver situationen, hvor du både ammer og malker ud, så er din mælkeproduktion nok forholdsvis høj. Derfor synes jeg at det vil være en fordel med medicin, men det kan også være at det er nok for dig at trappe langsomt ned.
Begynd at give din datter flaske og nyd tiden hvor hun spiser, nyd kontakten og glæden ved at give hende mad. Der er også fordele ved at give flaske. En fordel er at far også kan være med, en anden er at du ved præcist hvor meget mad din datter har fået.
På de tidspunkter hvor Ellen normalt skulle spise hos dig, vurderer du hvor spændt brystet er. Hvis brystet virker meget spændt må du malke ud. Det gælder uanset om du tager medicin eller bare trapper ned. Det der er vigtigt er at der ikke står noget mælk tilbage i brystet, som kan give dig en brystbetændelse. Du skal derfor sørge for at brystet er ...
... blødt og eftergiveligt, men samtidig ikke stimulere til mere mælk.
Det handler om udbud og efterspørgsel. Jo mere der bliver diet/malket på brystet jo mere mælk, jo mindre der bliver diet/malket jo mindre mælk. Hvis du f.eks. plejer at amme/malke ud hver 3 time, så prøv at nedsætte dette til hver 5-6 time. Dagen efter sætter du det så yderligere ned, dagen efter malker du kun ud 2-3 gange, dagen efter 1-2 gange for til sidst at stoppe helt.
Hos nogle kvinder stopper mælken meget hurtigt og de behøver slet ikke gøre sig bekymringer derom. Hos andre kvinder er nedtrapning nødvendig. Du må se og mærke på brystet og vurdere derudfra.
Det kan være en fordel at bruge et tætsiddende BH eller binde et tørklæde om brystet, når mælkeproduktionen skal stoppes. Før i tiden 'bandt man kvinderne op', når de ikke skulle amme.
Tilsidst vil jeg lige sige at der er mange gode grunde til at amme, men man skal ikke amme for enhver pris:o) Børn trives fuldt ud lige så godt på erstatning og kravene til erstatning i Danmark er store, så man kan være sikker på at det er i orden.
Det skal være rart at være sammen med sit barn, det skal nydes og være en glæde. Du skal også have overskud til storebror, dig selv og far og selvfølgelig til Ellen, så beslutningen om at stoppe amning er en god idé og det vil jeg støtte dig 100 pct i:o)
Fortsat held og lykke med det hele og tillykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

