Svar: Hun drikker ikke mælk nok
Kære Anne
Hvis din datter får 400ml mme dagligt, så vil hendes behov for jern være dækket ind og det vil derfor være rigtig godt at forsøge at få denne mængde i hende - ellers skal hun have jerntilskud dagligt, hvilket du naturligvis også sagtens kan give hende:)
Som du beskriver det lige nu, så får hun en flaske på 60ml morgen, ca 150ml aften og så mellem 120-150ml en gang sen aften eller en gang i løbet af natten - altså ca 350ml i døgnet. Det er ikke nok til at sikre hendes jernbehov, men derudover kan du sagtens lave hendes grød på modermælkserstatning, du må godt erstatte vand med mme og på den måde få ekstra mælk i hende. Så kan du måske nå op på de 400ml og sikre hendes behov for jern ...
Og så kan hun også få lidt tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller A38 med lidt frugtmos, revne æbler, banan, rugbrødsdrys osv. som mellemmåltid f.eks. om eftermiddagen.
Ost indeholde calcium og er derfor godt at spise, for at få kalk nok. I en skive ost på 25 gram er der lige så meget calcium som i 1 glas mælk på 150 ml. Så en måde at øge hendes kalkindtag på er at give hende ost til maden en gang imellem. Det kan være ost i skiver, eller stænger som hun kan gnave ved siden af brød, det kan være ost i sovs, ost i lasagne, ost der drysses over pasta med kødsovs ... Hun skal naturligvis ikke spise sig mæt i ost, men ost kan indgå som en fast del af en varieret kost.
Og så vil det naturligvis, som du også er opmærksom på, være en rigtig god idé, hvis din datter stille og roligt kunne begynde at spise mere og mere hjemmelavet mad og mindre færdiglavet babymad :) Du ...
... kan evt. blande den færdiglavede grød med en hjemmelavet grød og så stille og roligt lade den hjemmelavede grød fylde mere og mere og den færdiglavede grød gå helt ud af sortimentet :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Morgen 6.30: Hjemmelavet havregrød blandet med færdiglavet grød, så hun stille og roligt får mere og mere hjemmelavet mad. Grøden laves på mælk i stedet for på vand. Vand eller mælk af kop.
Lille flaske og puttes til morgenlur kl. 8 som nu
Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos (evt. jerntilskud her), vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskellige smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf og lignende, Suppleres med kogte grøntsager, evt. grøntsagsmos, små stykker af frikadelle, fiskefilet, godt kogte pastaskruer og lignende, vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, banan eller lignende, vand af kop.
Aften 17.30/18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Helt almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller, laks, hamburgerryg, fiskefilet osv. Vand eller mælk af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og viser, hvordan du kan sikre din datter mælk og væske nok, samt komme lidt videre med maden :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

