Svar: Hysterisk eller bare følsom?
Kære udmattede mor
At din datter er motorisk meget aktiv, går rundt, klatrer op og ned af sofaen osv. er helt naturligt for hendes alder og den udvikling hun går igennem. Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke kan komme til skade, for farefornemmelse har hun ikke og kan let gøre ting, der er farlige for hende. Men hun kan godt lide at udforske sine fysiske grænser og det er det hun gør, når hun bevæger sig rundt.
Hun ved at hun kan gå, og hun prøver også at bære tunge ting, flytte på store kasser, forsøger at skubbe til en stol. Måske kan hun allerede skubbe stolen hen til køkkenbordet og klatre op, måske kommer det de næste par måneder. Det er vigtigt for hende at klatre højere og højere og undersøge hvad der sker oppe. Hendes udforskningstrang er enorm og det er vigtigt for hende at undsøge og udforske oppe, nede, inde, ude - og hun bliver naturligt enormt frustreret, når I hindrer hende i det.
Det er her naturligvis vigtigt at du prøver at finde balancen mellem at anerkende hendes lyst til at udforske verden, men også sætter grænser - for hun skal naturligvis ikke styre hele huset og det går ikke, at hun fylder så meget, at storebror græder og stille siger at der ikke er plads til ham i familien på grund af hende ...
Jeg ved at du gør dig rigtig mange gode overvejelser omkring jeres børn, opdragelse osv. og at du virkelig gør alt for at gøre det hele så godt og rigtigt som muligt. Du er en rigtig god mor, og du elsker dine børn højt :) Men pas på at du ikke bliver så god, at det bliver for meget på børnenes præmisser, pas på ikke at ofte dig, så meget, at du til sidst heller ikke kan hænge sammen selv. Det er vigtigt at du stadig sætter grænser og har regler.
Børn har ...
... også brug for faste rammer, det giver tryghed at have regler og at kende til reglerne. Regler giver også retfærdighed og netop dette synes jeg er vigtigt i forhold til jeres dreng. For lige nu føler han sig uretfærdigt behandlet og føler at lillesøster tager for meget tid. Så regler hos jer er vigtigt fordi det skaber tryghed og retfærdighed, hvilket er særlig vigtigt, når man har så aktiv og stridbar en lillesøster og så følsom en storebror.
Begge børn skal føle sig retfærdigt behandlet. Udfordringen består i at sætte grænser for lillesøster, når hun gør noget som ikke er acceptabelt, og samtidig anerkende den udvikling hun er i. Og så samtidig også anerkende storebror og de behov han har - bestemt ikke nemt.
Måske skulle I netop tage udgangspunkt i storebror og de følelser han giver udtryk for. I kunne prøve at holde et familiemøde, hvor I taler om hvordan I har det hver især og hvad man kunne gøre, for at alle fik det bedre. Lillesøster er naturligvis for lille til at tale med, men storebror har ganske givet også idéer som kommer hende til gode. Netop fordi han er så følsom en dreng og jo stadig holder meget af hende, så vil han jo også at hun og I har det godt.
Og så skulle I måske lave noget hver for sig. Lade børnene have oplevelser med jer alene og uden at den anden er der, lade børnene have oplevelser med andre og uden jer - f.eks. jeres weekend, som I havde planlagt ... Måske ville det give noget godt for jer alle, at opleve andre ting og få fornyet energi og atter lyst til at være sammen. Det at savne hinanden er jo også rigtig godt en gang imellem, fordi man så virkelig kan mærke, hvad det er der betyder noget :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire