Annonce

Annonce

Svar: Vægtstigning efter 3 mdr, flaske


15. marts 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Karls mor

Det kan godt handle om at Karl har en alder lige nu, hvor han naturligt er meget opmærksom på verden og hvad der sker omkring ham. Du oplever sikkert, at han følger mere og mere med, bruger sig selv både fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om han er hjemme eller ude, i favn hos dig eller en fremmed.

Når du sidder med ham i stuen og far kommer ind, så kigger han tydeligt efter far, registrerer den ændring der sker og afbryder det han er igang med - som f.eks. at spise. Det at børn netop let lader sig forstyrrer især når de skal spise gør, at mælkemængden for det første nedsættes, men også at deres indtag af mad bliver mindre. Han ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.

Så måske handler hans mindre vægtøgning lige nu om, at han lægges til brystet som han plejer, men spiser mindre end han plejer, fordi han lader sig forstyrre af andre ting.

Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han sover tre lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og jeg vil anbefale dig, at du i en perioder prøver at amme ham 2 gange mellem hver lur. Start med at lægge ham til det ene bryst, når han vågner fra en lur, leg med ham, pludre med ham, tumle med ham osv. og så skifter du ham og ammer ham igen - men fra modsatte bryst, inden han skal sove igen.

Næste gang du ammer, så skal du starte der hvor du sluttede sidst, lade ham spise godt fra det bryst, tumle, lege osv. og så amme fra modsatte side inden han så skal sove ...


Annonce

... igen.

Det at amme ham fra begge bryster mellem hver lur, vil for det første øge din mælkemængde, men det vil også øge hans indtag af mælk og sikre at han får lidt ekstra. Hvis du oplever, at han ikke får helt nok ved dig, så må du supplere med en flaske som han viser behov for.

Derudover skal du naturligvis også se på hvordan han i øvrigt trives og udvikler sig. Det er vigtigt at han virker glad, til at have overskud til at lege og bruge sig selv både motorisk og mentalt - det er alt sammen udtryk for at han har det godt og får den næring han har behov for.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hans vægt må ikke stå stille og han må ikke falde for meget i vægt, det er vigtigt at han hele tiden følger sin kurve (du kan indsætte hans mål og se hans kurver på medlemssiderne) - det gør ikke noget om han er lille eller stor, det der er vigtigt er, at han følger sin kurve og er i konstant vækst.

Det er naturligt at han ikke bliver ved med at tage på i samme hast som i starten. Gennemsnitligt, så vil drenge den første måned tage ca 900g på, hvor de i 3-4 måneders alderen vil tage godt 700gram på, så vægtøgningen mindskes, men er der stadig.

Så til en vis grad er man altså nødt til at være lidt vægtfokuseret, fordi det naturligt giver et billede af om barnet får, hvad det har behov for. Og det lyder hos jer som om at du skal prøve at øge amningerne lidt lige nu og også supplere ekstra med flaske, som behovet nu er. Nogle gange skal du måske prøve at lægge ham til eller give en flaske, selvom han ikke umiddelbart har signaleret behov, fordi han så naturligt vil tage lidt ekstra mælk til sig :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce