Annonce

Annonce

Svar: Kludder i dags søvn


17. marts 2011

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lene

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du skal være opmærksom på at Isabelle er så stor nu, at hun begynder at opfatte mere og mere af verden. Hun kan se farver, lægger mere og mere mærke til ting der omgiver hende, hun er meget bevidst om dit ansigt og er allerede begyndt at pludre med dig imens hun spiser - det er rigtig fint, det er tegn på at hun er rigtig godt med i sin udvikling :)

Men det er også sådan, at når man har så opmærksom en lille pige, så kan det være rigtig svært både at tyde, hvornår hun egentlig skal sove, har brug for underholding eller måske bare skal have lov til at ligge lidt for sig selv. Derfor er det måske en hjælp for dig, ikke kun at kikke på hende, men også at kikke lidt på klokken, så du f.eks. sikrer dig at hun ikke er vågen i mere end 2 max 2½ time af gangen, så skal hun have mælk og puttes igen.

Det vil her være rigtig godt at du prøver at amme hende to gange mellem hver lur. Børn kan godt i din datters alder have behov for at få mælkeproduktionen sat lidt op og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne prøve at amme hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur og fra det modsatte bryst inden hun skal sove igen. Næste gang hun vågner, så starter du der hvor hun stoppede side, lader hende spise godt fra det bryst og så får hun igen fra modsatte side inden hun skal sove næste lur.

En faste rytme hvor du på denne måde giver hende mælk af to omgang mellem hver lur - bare i en ...


Annonce

... periode - kan øge din mælkemængde og dermed øge hendes mælkeindtag og det kan have en god effekt på hendes søvn om dagen.

Det vil også være rigtig godt at du sørger for at hun kan sove afsides - f.eks. i haven eller på et værelse. Hun er stadig så lille at hun ikke kan lukke lyde ude og derfor er det vigtigt at du hjælper hende og lader hende blive skærmet, når hun skal sove. Det kan også nogle gange hjælpe at du lægger dig ned og ammer hende liggende midt på dagen og på den måde tager en middagslur med hende. Så får hun tæt fysisk kontakt, nærhed, din varme og din mælk og hun tager på den måde måske en lidt længere middagslur og har således også mere overskud sidst på dagen :)

Det kan sagtens være alderen og udviklingen der lige nu spiller ind og netop fordi "amning kan ordne det meste" og hun er glad for brystet, så er det en rigtig god idé at arbejde på en nogenlunde fast ammerytme, så hun på den måde hjælpes til ro om dagen, sover bedre og får en rytme, som I alle trives bedre med :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Falder hun i søvn ved brystet, og ikke får bøvset, så kan du gøre det at du eleverer hendes madras lidt, så hun ligger lidt højere med hovedet. Det kan hjælpe hende til at komme af med bøvs og evt. gylp og sove videre uden at vågne for meget :) Drej hendes hoved, når hun sover, så hun netop kan komme af med gylpen.

Og hun må som sagt meget gerne falde i søvn med brystet lige nu:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce