Brev:
Det med maden
Hej Helen,
Jeg skriver til dig endnu engang om de tilbagevendende problemer jeg/vi har omkring S.'s spisevaner.
For det meste accepterer jeg, når S. ingenting vil spise - det er for det meste til frokost han ikke vil have noget. Han spiser ret sent morgenmad (kl. 8) og tidlig frokost (kl. 11.15), så jeg har prøvet at fjerne formiddagsmaden for at se om det skulle gøre ham mere sulten til frokost. Det har en lille effekt.
Han viser stadig ingen interesse for at ville spise selv. Grød om morgenen giver min mand ham, mens han leger med nogle biler el. lign. Har han ingenting at sidde med, vender han hovedet væk. Det samme gælder faktisk for dagens øvrige måltider. Hvornår kan vi forvente at han skal begynde at spise selv? Og hvordan griber vi det an?
S. har 12 tænder, inkl. 4 kindtænder, men det er som om at han ikke kan spise noget, der er for hårdt. Selv vindruer med skræl, som han tidtil har spist med vellyst. Enten spytter han det ud eller også tager det ham en krig at tygge det. Derfor får han stadig meget most og blød mad. Hvordan kommer vi videre?
Vi har lige været fire dage på hotel, hvor vi har spist ude blandt andre mennesker til alle måltider. Her har S. stort set ingenting spist, om aftenen ville ...
... han slet ikke røre aftensmaden. Vi prøvede at lokke noget grød i ham inden sengtid uden held, og han gik dermed i seng på tom mave. Er der for meget forlangt af en på 16 mdr. at kunne spise uden blandt mennesker?
S. virker generelt til at have et ret anstrengt forhold til det at spise. Jeg forsøger virkelig at lade være med at overvåge ham, men hold op, hvor er det svært, når jeg stort set altid har en fornemmelse af at han ikke får nok at spise. Kan jeg/vi gøre noget for gøre det hele mere naturligt? om jeg har skrevet til dig tidligere, har spisesituationen være vanskelig, siden vi begyndte at give ham grød/mos da han var 4 mdr. Kan det have sat så dybe spor i ham, at mad er problematisk?
Det med at børn nok skal spise når de er sultne nok, den køber jeg altså ikke i S.'s tilfælde. Han kan godt bare lade være med at spise.
Helen, det er så svært for mig, og det går mig så meget på, når S. ikke vil spise. Jeg kigger misundeligt på de børn, der bare spiser! Gid det var S. der gjorde det! Jeg møder ikke særlig stor forståelse fra min omgangskreds, for de synes jo at S. er så dejlig, lige tilpas og glad, så de kan ikke se hvad problemet er. Det har bare stået på så længe nu. Hvad skal jeg gøre?
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre