Brev:
Det med maden
Hej Helen,
Jeg skriver til dig endnu engang om de tilbagevendende problemer jeg/vi har omkring S.'s spisevaner.
For det meste accepterer jeg, når S. ingenting vil spise - det er for det meste til frokost han ikke vil have noget. Han spiser ret sent morgenmad (kl. 8) og tidlig frokost (kl. 11.15), så jeg har prøvet at fjerne formiddagsmaden for at se om det skulle gøre ham mere sulten til frokost. Det har en lille effekt.
Han viser stadig ingen interesse for at ville spise selv. Grød om morgenen giver min mand ham, mens han leger med nogle biler el. lign. Har han ingenting at sidde med, vender han hovedet væk. Det samme gælder faktisk for dagens øvrige måltider. Hvornår kan vi forvente at han skal begynde at spise selv? Og hvordan griber vi det an?
S. har 12 tænder, inkl. 4 kindtænder, men det er som om at han ikke kan spise noget, der er for hårdt. Selv vindruer med skræl, som han tidtil har spist med vellyst. Enten spytter han det ud eller også tager det ham en krig at tygge det. Derfor får han stadig meget most og blød mad. Hvordan kommer vi videre?
Vi har lige været fire dage på hotel, hvor vi har spist ude blandt andre mennesker til alle måltider. Her har S. stort set ingenting spist, om aftenen ville ...
... han slet ikke røre aftensmaden. Vi prøvede at lokke noget grød i ham inden sengtid uden held, og han gik dermed i seng på tom mave. Er der for meget forlangt af en på 16 mdr. at kunne spise uden blandt mennesker?
S. virker generelt til at have et ret anstrengt forhold til det at spise. Jeg forsøger virkelig at lade være med at overvåge ham, men hold op, hvor er det svært, når jeg stort set altid har en fornemmelse af at han ikke får nok at spise. Kan jeg/vi gøre noget for gøre det hele mere naturligt? om jeg har skrevet til dig tidligere, har spisesituationen være vanskelig, siden vi begyndte at give ham grød/mos da han var 4 mdr. Kan det have sat så dybe spor i ham, at mad er problematisk?
Det med at børn nok skal spise når de er sultne nok, den køber jeg altså ikke i S.'s tilfælde. Han kan godt bare lade være med at spise.
Helen, det er så svært for mig, og det går mig så meget på, når S. ikke vil spise. Jeg kigger misundeligt på de børn, der bare spiser! Gid det var S. der gjorde det! Jeg møder ikke særlig stor forståelse fra min omgangskreds, for de synes jo at S. er så dejlig, lige tilpas og glad, så de kan ikke se hvad problemet er. Det har bare stået på så længe nu. Hvad skal jeg gøre?
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.