Annonce

Annonce

Svar: Usikker omkring rytme for min datter


22. marts 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Racoon

Tak for dit brev og velkommen til - vidunderlige børn er det altid dejligt at høre om :)

Børn er forskellige og som du skriver, skal man ikke sætte børn i kasser, man skal ikke være rigid :) Men det er samtidig også en rigtig god idé at have en nogenlunde ens hverdag, have en nogenlunde fast plan for dagen. Det vil sige faste stå op tider, faste spisetider, faste tidspunkter hvor man er aktiv, leger og bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og også faste tidspunkter at sove på i løbet af dagen.

Gennemsnitligt vil børn i din datters alder have brug for at sove ca 3½ time i løbet af dagen og 11 timer om natten. At det er gennemsnitligt betyder at nogle børn sover lidt mere og andre børn sover lidt mindre. Nogle børn sover f.eks. 4-5 timer i løbet af dagen og sover så en nattesøvn på 10 timer og det er også helt okay.

De fleste børn vil i 5 måneders alderen have brug for at sove 3 lure dagligt, to lidt længere lure og en powernap sidst på dagen - men i 6-7 måneders alderen begynder mange børn at sove en lidt kortere formiddagslur, en længere middagslur og så begynder de at kunne springe den 3. lur over. Hvordan din datter skal sove om dagen afhænger af hvordan hun trives bedst :)

Nu hvor hun er 6 måneder gammel og igang med skemaden, vil det være rigtig godt at du begynder at give hende skemad efter en fast plan. Jeg anbefaler at hun får skemad, når hun vågner af en lur og mælk inden hun skal sove igen. På den måde sikrer du hende begge dele og mælk er også en naturlig del af putteritualet og med til at sikre at hun sover godt og sover lidt længere.

Det er vigtigt at hun får sine lure i løbet af dagen, men det er samtidig også vigtigt at hun aktiveres rigtig godt mellem lurene, så dagen er tydeligt opdelt i hvorvidt det er aktiv tid eller sove tid. Det er i denne forbindelse også rigtig godt at du nu begynder at give hende mad i hånden at gumle på - ud over at det giver hende mundmotorisk træning og er godt for hendes spisning generelt, så stimulerer det hende også mentalt og hun bruger sig selv på en god måde.

Også maden, sammensætningen af maden er vigtig - ikke kun tidspunkterne men det hun spiser.

Mit forslag til ...


Annonce

... en dagplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, f.eks. appelsinbåde som hun kan suge saften ud af.

Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover her måske kun 45 minutter

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med lidt kogt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30. Må her gerne sove et par timer.

Eftermiddag 16-17: Flaske og kan her også tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Powernappen, dagens 3 lur begynder ofte at blive sprunget over, men det afhænger naturligvis af hvor lang en middagslur hun tager.

Aften 18: Grøntsagsmos og igen bruges nu også kød eller fisk i mosen. Der suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og begynder måske herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem i denne alder er at kunne sove 5-6 timer uden at få mælk :)

Nussekluden skal du naturligvis stadig give hende når hun skal sove og det er rigtig fint og godt at hun har en sådan. Sutten må hun også gerne få, men vær opmærksom på at hun ikke bliver uhensigtsmæssig afhængig af den, så hun begynder at vågne hver time natten igennem, for at få den i munden :)

Med hensyn til tænder, så er det vigtigt at du har hende under opsyn, når du giver hende mad at sidde med. Det er vigtigt at hun får blød frugt, som ikke knækker let - f.eks. æblebåde vil hun hurtigt kunne få bidt et stykke af og det kan sætte sig fast i halsen, så det går ikke. Men stykker af blød melon, eller små bidder af en helt blød banan kan være en mulighed. Også ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet hvordan du laver dem), er gode og du kan også give lidt blødere franskbrødskorper, hvis du er mere tryg ved det :)

Agurk skulle hjælpe mod ømme og irriterede gummer. Det er et gammelt husmoderråd :)

Jeg håber ovenstående plan hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce