Svar: Putteritual for 4 mdr. gammel søn
Kære A
Det er bestemt ikke meningen at du skal lade din dreng græde sig i søvn :)
Samtidig er det dog heller ikke meningen at han ikke kan sove for sig selv, men er nødt til at være i dine arme og blive vugget. Det lyder dog som om at I allerede er komme lidt væk fra denne vane (selvom det kan være rigtig hyggeligt) og at din dreng faktisk ofte mestrer at blive puttet og falde i søvn i sin voksipose med ganske lidt beroligende vugning. Det lyder altsammen rigtig fint.
Det er helt naturlig at en dreng som kun er 4 måneder gammel, har et stort behov for nærhed og tryghed, når han skal sove. Det har børn brug for og det vil ændre sig lidt i takt med at han bliver ældre - men behov for at mærke dig, vil han nu have de næste mange år frem :)
Det er en rigtig god idé at lade mælken indgå som en del af putteritualet og det vil være hensigtsmæssigt at han ammes, leges lidt med, pludrer osv. skiftes og så gøres klar til at skulle sove, præcis som du også har forsøgt, men han vil ofte have glæde af at blive ammet igen. Du kan faktisk godt gøre det at du kommer ham i voksiposen og ammer ham igen efterfølgende, netop fordi posen svøber ham og giver ham ro og det at være svøbt vil give ham fornemmelsen af tryghed og af at være tæt - men det vil være af posen og ikke af dine arme.
Det er naturligt at han protesterer, når han lægges fra en varm favn ned i en kold seng, men netop det at han først puttes i voksiposen eller svøbes og derefter flyttes gør skiftet mellem favn og seng mindre ...
... tydelig.
Når du lægger ham fra dig, skal det også være inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så lægges ned, så oplever han et skift og bliver forskrækket fordi han pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at han lige når at følge lidt med i at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Han må gerne få en sut og en klud, det er fint :) Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger han i barnevognen så tril den frem og tilbage eller udnyt det nu bedre vejr, til at få kørt en tur hver dag.
Det er altså vigtigt at han flyttes fra din favn inden han falder i søvn, men han skal ikke være spilvågen. Han skal være næsten sovende og til at lulle videre i søvnen, men så han alligevel lige registrerer, at nu er det der han sover, der han ligger :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

