Svar: Mad i den gale hals
Kære Malene
Det er vigtigt at du giver din datter så blød frugt som muligt. Det vil sige at du f.eks. skal undgå æblebåde, fordi de knækker meget let og derfor let kan sætte sig fast. Men appelsinbåde, som hun kan sutte saften ud af, vil det gå meget lettere med.
Du kan også give hende stykker af melon, blomme (uden skræl), meget moden fersken og lignende, men du skal naturligvis have hende under opsyn og udskifte frugtbådene når de bliver for gennemgnaskede. Du kan også nogle gange holde frugten og så lade hende smage og bid lidt i det imens du holder det, det vil også være fint.
Også brødskorper kan være en god idé. Det kan være ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet hvordan du laver dem), de har en blød midte og en hård skorpe og når de opblødes med spyt, bliver de meget gnaskede og bløde. Men også andre typer brødskorper kan bruges og hvis hun med sine tænder får bidt for hårde skorper i stykker, så kan du prøve med blødere typer af brødskorper, f.eks. kanten eller endeskorpen af et franskbrød.
Det er naturligt at hun en gang imellem vil få stukket maden for langt tilbage i svælget, vil hoste osv. men det er til en vis grad nødvendigt, netop for at hun også får fornemmelsen for at spise og hvad det er rart og hvad der ikke er. Men det skal naturligvis være en god oplevelse for hende (og også for dig :)).
Det er meget sjældent at børn får maden så galt i halsen at de bliver kvalt. De vil normalt helt som refleks begynde at hoste og få maden hostet op, eller vil kaste op, så maden på den måde kommer ud. Men det sker naturligvis, selvom det er sjældent og det er her vigtigt at vide, hvad man skal gøre, hvis barnet har fået mad galt i halsen.
Førstehjælp ...
... til børn ved mad galt i halsen:
Børn under 1 år:
Start med at se om du kan få maden ud af munden – men pas på, ikke at skubbe det længere ned.
Læg barnet på maven på din underarm. Ansigtet skal vænne nedad mod din hånd og hovedet skal være lavere end barnets bryst. Med den anden hånd giver du fem dunk med din håndrod mellem barnets skulderblade. Dette skulle gerne løsne det mad, som har sat sig fast og vejrtrækningen gå i gang.
Hvis dette ikke hjælper, så vend barnet om på ryggen – stadig liggende på underarmen – og giv fem tryk mellem brystvorterne (hjertemassage). Brug kun 2 fingre, hold pause i 3-4 sekunder og giv fem tryk igen. Fortsæt og ring også 112.
Hvis dit barn har været livløst, eller er påvirket, selvom du har fået maden op og skabt frie luftveje, så skal du altid ringe 112.
Børn over 1 år:
Hold barnet hen over din arm. Overkroppen og hovedet skal hænge nedad. Giv fem dunk i ryggen med den anden hånd, brug din håndrod mellem barnets skulderblade. Dette skulle gerne løsne det mad, som har sat sig fast og få vejrtrækningen i gang.
Hvis barnet stadig ikke trækker vejret, kan du forsøge med "Heimlich-manøvren". Her skal du stille dig bag barnet og knytte din ene hånd. Hold rundt om barnet, samle dine hænder, så din knyttede hånd er under barnets ribben, men over barnets navle. Lad barnet hænge lidt fremover. Giv et hurtigt tryk/ryk indad og opad i en vinkel på ca. 45 grader og gentag til maden kommer op og der er frie luftveje.
Hvis dit barn besvimer vil det være nødvendigt at give barnet luft via mund til mund/mund til næse.
Er dit barn på nogen måde påvirket, så ring altid 112.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

