Brev:
Dagsrytme og krav

Kære Helen
Så, nu har vi igen behov for at skrive til dig. Denne gang drejer det sig vist om hele familiens trivsel og hvordan vi tackler "post-flytnings"-situationen. Begge vores børn er jo født for tidligt, så den dimension har vi også i tankerne.
Som du ved er vi lige flyttet fra hus på landet til lejlighed i storbyen. Det har været udfordrende for os alle 4. Men alt i alt synes jeg (alt efter hvornår på dagen jeg bliver spurgt ;o) at det er gået godt, efter omstændighederne. Der er bare mange ting der flyder lidt og vi prøver ihærdigt at få nogle spilleregler sat op samtidig med at børnene (primært storebror på 4) får lidt ekstra snor... men vi har svært ved at trække grænsen!
Storebror skal vænne sig til at dele værelse med lillebror, men det er faktisk gået godt og jeg tror de trives med det og synes det er hyggeligt. Så skal de vænne sig til at alt endnu ikke er flyttet helt på plads, og der synes jeg man kan mærke på ham, at han bliver lidt stresset over det kaos der nu er. Selvom han bestemt ikke har været et ordensmenneske før. Men vi har det jo også sådan, så det kan vi godt forstå. Vi prøver at rydde op og få ham til at hjælpe, men han er meget trodsig, og der kan gå lang tid før han vil hjælpe til/tage tøj på/osv.
Det vi måske har behov for, det er lidt hjælp til at prioritere hvilke grænser der skal sættes! Vi ved at 4 år kan være en svær tid, og en flytning oveni er jo ikke bedre. Dertil kommer at han ikke har børnehaveplads før 1/5 så han bliver passet hjemme sammen med lillebror af far, og mor går på arbejde. Vi har nogenlunde succes med at jeg står op om morgenen, får den lille skiftet og i tøjet, og giver begge børn morgenmad, hvorefter far tager over, når jeg tager afsted. De tager så ud af huset om formiddagen, på legeplads, ved søerne, med bus/tog et eller andet sted hen. Om eftermiddagen sover lillebror sin sene lur derhjemme, mens storebror her kan slappe af. Det ender ofte med TV eller en film, som han holder meget af. Men han kan også lege selv eller med far
Vi vil rigtig gerne at børnene naturligt lærer at hjælpe til, rydde op, hjælpe med mad/borddækning, rydde ud af bordet, ...
... tage tøj på osv. Men det er simpelthen opad bakke. Det ender ofte med at der virkelig skal arbejdes før han reagerer på vores ønsker. Og det skal jo heller ikke bare være "nej, nej, nej" og "kom nu". Nogengange har jeg måtte tage ud alene og lade ham blive hos far, fordi han ikke vil tisse eller tage overtøj på, hvorefter han bliver fortvivlet over konsekvensen. Synes dog det har hjulpet lidt efter han har opdaget, at jeg rent faktisk går uden ham. Han skal jo lære at man skal gå til tiden, hvis man vil nå det man skal. Men det er en daglig kamp. Han råber, skriger, siger imod og kalder os de grimmeste ting. Han er også ofte "morgensur"...
Vi rummer hans følelser, og fortæller at vi godt kan forstå at han bliver sur, men 2 minutter efter, er der noget andet. Han afbryder os, hvis vi er ved at fortælle ham noget vigtigt, og hører slet ikke efter.
Vi får ikke tit søde sager herhjemme, men han spøger tit efter det. Det er som om han slet ikke kan slippe tanken om slik, juice og kager. Det er svært at finde tidspunkter at give ham det på så det ikke virker som "du får kun slik når du opfører dig ordenligt". Han kan i grådanfald sige: "mor du er sød, jeg skal nok give dig gaver", hvilket jeg bliver ked af, som om han tror at han kun får det han vil have hvis han giver mig noget eller er sød. Synes bare slet ikke at vi har ageret i en retning, der skulle få ham til at tænke sådan.
Vi prøver at belønne ham uden at "lokke" eller true, men det er ret svært. Han må ikke se tv om aftenen, hvis han ikke tager nattøj på. Så bliver det jo tit en trussel, når man siger han skal gøre det, "ellers..." På den måde gør han det jo kun fordi han vil se TV, ikke fordi at "sådan gør man".
Hvad pokker stiller vi op? Kan vi lave et simpelt regelsæt han kan forstå/acceptere? Hvad kan han f.eks. være med til at bestemme selv, så han føler han er en del af familien?
Stiller vi for store krav? Kan han godt lære at hjælpe til, forstå at vi skal hjælpe hinanden fordi vi er en familie, og ikke fordi man vil opnå noget, selvom vi tager hensyn til at han har det svært? Har du nogle tricks?
Kærlig hilsen
Storby-mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...