Brev:
Spiser mindre og mindre pr. måltid

Hej Helen.
Jeg har en datter på 15 uger. Lige fra starten har vi haft nogle udfordringer med hende omkring spisning og vægt. Hun har altid gylpet meget og været plaget af mavesyreopstød, og hun har i en periode lagt under den vægtkurve, som hun er født på. Men det er blevet rettet op nu, og i bund og grund trives hun nu fint.
Men den sidste 1-1½ uge har hun ændret adfærd omkring spisning. Hun får udelukkende flaske, og hun har hidtil spist mere i døgnet end det anbefalede i forhold til hendes vægt (1/6), og hun har hidtil klaret det på 6 måltider i døgnet (130-150 ml. pr. måltid). Dette er nu ændret, så hun spiser mindre måltider flere gange i døgnet. Dette er selvfølgelig lidt trættende i sig selv, da hun så også har lidt problemer med at få en ordentlig søvnrytme, når hun vil spise hele tiden.
Men det der bekymrer mig mest er, at hun ligesom afviser sutteflasken. Når hun har spist ca. 100 ml bliver hun meget urolig og vil helst ikke tage flasken mere. Dette selv om jeg kan se og høre på hende, at hun stadig er sulten. Ofte ender det i ...
... gråd, hvis vi forsøger at få hende til at spise mere. De sidste par dage har hendes måltider ligget på ca. 120-130 ml. i gennemsnit - og så ska der jo mange måltider til, for at nå op på det hun skal have (ca. 930 ml.) Mange gange starter hun også måltidet med at græde, hvor det kan tage op til 10 minutter inden hun falder til ro og spiser.
Hvorfor bliver hun ked af det, når hun bliver tilbudt maden, og hvorfor vil hun pludseligt ikke spise de store måltid længere?
Ud over måltiderne, så er hun en glad pige i sin vågne periode. hun er meget nysgerrig og fysisk meget aktiv - hun vil helst være i bevægelse hele tiden, og der skal ske noget. Så jeg er ikke så bekymret for om hun har det godt, men på lidt længere sigt er jeg bekymret for, om hun nu får den mængde at spise, som hun har brug for, for fortsat at blive på den rigtige vægtkurve.
Håber du har en god forklaring på hendes ændrede adfærd samt et rigtig godt råd til, hvordan vi får vendt det, så hun igen vil tage sutteflasken med lidt bedre humør.
På forhånd tak.
Hilsner fra
Jette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.