Annonce

Annonce

Svar: Diverse om skemad


23. marts 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære T´s mor

Tak for dit spørgsmål - dejligt kort og præcist, jeg skal prøve at svare på samme måde :)

Øllebrød tæller som et grødmåltid. Derfor vil det være rigtig godt at du nu ikke længere giver øllebrød til frokost, men giver grøntsagsmos med kød eller fisk. Grød kan så gives morgen og eftermiddag og du kan her veksle mellem havregrød, øllebrød og flerkornsgrød.

Sammen med grøntsagsmosen til frokost, kan du begynde at give lidt ristede rugbrødsbjælker, som din dreng nu kan gumle i, sidde med og stille og roligt bliver det til små rugbrødshapsere som han så kan tygge ved siden af sin mos. Her vil han sandsynligvis være omkring 8 måneder.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes/flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.

Formiddagslur uden amning eller flaske først

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur 13-13.30

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aftensmad 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, mere og mere bid - det kan f.eks. være en god idé at give ris med sovs - en ret som boller i karry er en hofret i denne alder :) Tilbydes kogte grøntsager, en kartoffelbåd, et stykke broccoli, blomkål eller lignende at gumle på selv, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes ...


Annonce

... til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes/flaske

Helt overordnet, så kan børn naturligvis få for meget fedt, men der skal nu en del til - for små børn har brug for fedt og al hjemmelavet mad bør energiberiges ved netop at tilsætte ekstra fedtstof til hver portion. At du kommer lidt ekstra mælk i grøden, for at gøre konsistensen lidt mere lidt er helt normalt - det må du meget gerne gøre :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

De sunde fedtstoffer som han kan få gennem f.eks. avocado og forskellige typer af fisk er vigtige for ham, så det må han også meget gerne få :) Du må også meget gerne give ham sovs på sin mad, - udgangspunkt i jeres mad og mad der smager af noget.

Grøntsagsmos behøver ikke primært bestå af kartofler, men kartofler er generelt rigtig gode som basis. Han må dog også gerne få f.eks. ris nu og det vil være helt okay at du varierer hans grøntsagsmos, så han også får mos som slet ikke indeholder kartofler, men f.eks. alle mulige andre slags grøntsager, også gerne rodfrugter. Det kan være en mos lavet af majroer, pastinak, selleri, gulerod eller lignende.

Det er en god idé at lade ham sidde med en ske eller lidt mad i hånden, imens I hjælper ham med at spise. Det vil nemlig gøre at han spejler sig i jer og I det I gør og på den måde lærer at spise selv hen af vejen. Hvis lidt legetøj en gang imellem gør måltidet mere overkommeligt for alle, så er det også okay, men det er generelt en god idé at han spiser, når han spiser og leger, når han leger - så de to ting er to forskellige ting :)

Håber dette er svar nok på dine spørgsmål, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce