Annonce

Annonce

Svar: Sove i egen seng og værelse


23. marts 2011

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

I første omgang vil jeg foreslå jer, at I ændrer rutinerne, så jeres datter ikke længere får historie i stuen, men i værelset hvor hun forventes at sove.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen rigtigt begynde at have glæde af en godnathistorie og/eller en godnatsang. Og derfor er det rigtig godt at I netop er begyndt at læse lidt for hende inden hun skal sove. Det kan også være en rigtig god idé at tale lidt med hende om dagen, for at få bearbejdet lidt af alle dagens oplevelser, fordi det hjælper hende med at koble fra og tømme hovedet for tankemylder - som mange børn faktisk har i jeres datters alder :)

Man kan læse eller man kan synge, eller man kan gøre begge dele. Det er som man føler behov for og synes fungerer for både forældre og barn.

Når jeg anbefaler at man læser i værelset, hvor hun skal sove, så er det fordi det at sove altid er forbundet med adskillelse for barnet. Når godtnathistorien læses ved barnets seng, så lærer barnet at se frem til den stund, hvor I opholder jer der. Når I læser godnathistorien i stuen, så er der en risiko for, at hun oplever det at skulle flytte over i sin egen seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation.

Hvor hurtigt I kan gå frem, må I forsøge at vurdere. Nogle gange kan man med det samme stille sengen på værelset og putte hende der, med jer ved siden af læsende historie, andre gange er man nødt til at tage det i etaper og det kan godt være at det vil være ...


Annonce

... nødvendigt hos jer.

Det betyder at I kan starte med at læse lidt for hende siddende i jeres seng, med dyne osv. (det hun plejer at gøre i stuen) og så flytte hende over i egen seng, hvor hun så falder i søvn imens I enten læser lidt videre på historien eller synger en sang. Altså så hun lærer at sove i sin egen seng først.

Derefter kan I så begynde at putte hende direkte i egen seng, hvor I stadig sidder og læser lidt højt, taler om dagen, alt hvad der er oplevet osv. og hun så falder i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og når dette fungerer kan I så flytte hendes seng til værelset og have fuldstændig samme ritual som I plejer - men nu står sengen bare i eget værelse og ikke i soveværelset.

Man kan altså starte med at læse lidt på skødet, og derefter blive flyttet over i seng og fortsætte historien, eller der måske synge en lille sang imens hun holdes i hånden og beroliges og gøres tryg. Man kan også vælge at putte hende i seng med det samme og læse og/eller synge imens hun ligger der. Og hvor hurtigt I skal flytte sengen ud af soveværelset og ind på eget værelse, må komme an på en vurdering.

I skal være opmærksomme på at mange børn i 18-20 måneders alderen vil have en periode, hvor de vågner meget om natten, de drømmer meget og kan ofte vågne og virke til næsten at have mareridt. Det er mere for at I er forberedt på at der kommer en sådan periode i løbet af de næste par måneder - I må stadig gerne flytte hende nu, det kan måske næsten være en fordel at få hende flyttet nu og nye gode rutiner lavet inden I kommer ind i den urolige periode :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce