Svar: Hvordan kommer far til at putte?
Kære far og mor
Jeres datter har en alder, hvor hun naturligt ofte vil søge brystet og dermed også mor ekstra meget. Hun er igang med at separere sig, øver sig i at adskille sig mere og mere, og for at kunne gøre dette, skal hun også føle sig ekstra tilknyttet. Derfor vil hun naturligt lige nu være i en fase, hvor hun på den ene side klynger sig og kræver ekstra fysisk kontakt (og altså ofte med mor) og på den anden side også nogle gange skubber jer væk, vil selv, så vil hun op og alligevel ikke, så vil hun ned igen ...
Samtidig har jeres datter også være syg i en længere periode og har i den forbindelse søgt mor og brystet ekstra meget. Det har været naturligt for mor at tage mere og mere over og få skabt ro og derfor har jeres datter også nu et større behov for mor end for far. Det betyder dog ikke at det ikke kan ændres eller vil ændre sig over tid - og da jeg ved fra et af jeres tidligere breve, at I overvejer at mor skal rejse på forlænget weekend, så kan det i sig selv gøre at far og datter atter finder ud af det sammen - når mor ikke er der, så er situationen naturligt en anden og ingen kan tage over ...
Men når det er sagt, så er det også vigtigt, at I lige nu forsøger at se putningen som et noget bredere ritual. Det handler ikke kun om at blive lagt i seng. For mig handler putning om mange ting, det begynder allerede der hvor jeres datter kommer i bad, bliver frotteret med håndklædet, måske bliver smurt ind i lidt creme, får ren ble og nattøj på osv. Og det er helt naturligt at far gør disse ting og at mor så først træder til der, hvor der skal ammes og derefter puttes i seng.
Netop ved at far gør alle de ting som naturligt også er en del af putteritualet, så vil han naturligt også bedre kunne tage over, når så putningen finder sted og ...
... på sigt derfor kunne deltage mere aktivt i selve putningen og det vil være naturligt at erstatte brystet med en flaske. Hvis du allerede nu fast tilbyder flasken, som en del af ritualet, så vil jeres datter sandsynligvis også acceptere at far tager over og giver denne og derfor også begynde at drikke mere af den, uanset hvem af jer der giver hende den.
Fars rolle er således stadig at være en stor del af putteritualet, men lige der hvor der skal ammes eller gives mælk og puttes i seng, er mor altså den bedste. Det er normalt for alderen og jo mere far deltager i putteritualet, jo lettere vil han også kunne overtage putningen senere hen og jo lettere vil det også går, når og hvis mor ikke er hjemme om aftenen :)
Med hensyn til modermælkserstatning og modermælk, så vil det naturligt kunne give lidt ekstra maveuro at få modermælkserstatning. Det kræver lidt ekstra af jeres datter at nedbryde denne mælk og der er flere affaldsstoffer som skal udskilles. Hvor børn der ernæres udelukkende af flaske bør have afføring en gang i døgnet, så kan børn der ernæres udelukkende af modermælk have flere dage mellem deres afføringer. Så der er forskel på de to mælketyper og selvom man forsøger at lave modermælkserstatning så det ligner modermælk mest muligt, så kan det aldrig blive helt det samme.
Det er også sådan når børn får flaske, så drikker de ofte lidt mere end de ville drikke af brystet, simpelthen fordi mælken løber lettere til dem.
Det kan altså godt være derfor hun virker mere urolig, når hun har fået flaske - enten at mælken er sværere at nedbryde og hendes mave og tarm derfor arbejder lidt ekstra, eller at hun har drukket lidt mere af flasken, end hun ville gøre, hvis hun var blevet ammet :)
Håber du / I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

