Annonce

Annonce

Svar: Rytmerod


28. marts 2011

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære S

Udviklingsmæssigt sker der rigtig meget med din dreng lige nu og jeg er ret overbevist om at det også er noget af dette, du mærker særligt lige i øjeblikket :)

I starten, da din dreng var helt lille så kunne han knytte sine hænder, når du gav ham noget. Han blev stille og roligt bedre og bedre til at fokusere på det når du holdt det foran ham og nu er han nået dertil, hvor han bevidst begyndet at tage ud efter ting. Han er nu bedre og bedre til at styre sine arme og hænder, bedre til at koordinere sine bevægelser - en udvikling som lyder simpel, men som faktisk er meget kompleks og som på sigt vil sætte ham i stand til at udvikle endnu flere færdigheder.

Han bruger også sig selv mere og mere motorisk. Han kan nu trille fra mave til ryg, han drejer om sin egen akse, drejer sig bevidst efter legetøj på gulvet, og hvis du holder ham i hænderne, vil han naturligt forsøge at trække sig op ved armene - først til siddende stilling og så til stående stilling.

Han skelner mere og mere mellem om han er hjemme eller ude og han er meget bevidst om hvad der foregår hos jer og omkring jer. Han bliver let forstyrret når han spiser, han spiser derfor nogle gange kortvarigt og har svært ved at holde fokus, andre gange spiser han længere og koncentreret og det giver ham god ro, netop at ligge i din favn. Det skærmer ham nogle gange at blive ammet og få lov til at ligge hos dig, netop fordi alt omkring ham observeres så meget.

Også hans pludrelyde varierer mere og mere nu og han bruger sig verbale sprog rigtig meget. Han forsøger også at efterligne dig, kommunikerer bevidst med lyd, og mimik ...

Alt dette gør, at han nogle gange også kan være lidt svær at aflæse. Det kan være svært at finde ud af, hvad han egentlig vil eller ikke vil. Om han skal spise, sove, leges med, bare have lov til at ligge og kigge eller underholdes og jeg tænker at du måske mærker denne uro og derfor føler at hele rytmen roder lidt pt - fordi det er rigtig svært at finde en rytme og rigtig svært at finde ud af, hvad hans behov egentlig er ...

Umiddelbart synes jeg dog at jeres plan for dagen ser meget fin ud, jeg tænker dog, at du kunne forsøge at give ham mere mælk først på dagen og grød til frokost. Og så kan du begynde med lidt grøntsagsmos om aftenen.

Mit ...


Annonce

... forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 6: Ammes og sover lidt videre i mors seng. Må meget gerne ammes med en lille ekstra står, når han vågner og dagen derefter begynder.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, hvis han ammes om morgenen og får ekstra amning at vågne på, så kan han sandsynligvis godt vente med at sove formiddagslur til klokken er 9-9.30 ...

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet afhænger naturligt af hvor lang en formiddagslur han har taget og hvor sent den ligger. Må gerne sove et par timer her og det er fint at trille ham en tur i barnevognen, som du allerede gør.

Eftermiddag 16: Ammes og/eller flaske som nu

Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18-18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og/eller flaske og puttes til natten ca kl. 20. Tidspunktet afhænger af hvor sent den 3. lur ligger og hvor lang den er.

Sen aften 23-24: Ammes og/eller flaske

Midt nat 03: Evt. amning - mange børn er 6 måneder før de begynder at kunne undvære mælk midt nat.

Jeg vil foreslå dig at du forsøger at putte ham lidt senere til formiddagslur. jeg vil også foreslå dig, at du forsøger at finde en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner af en lur - f.eks. efter formiddagsluren - og at han så tilbydes mælk inden han skal sove igen. Det er generelt en god idé at give mælk at sove på, så vil han naturligt også sove lidt længere lure. Dertil kommer, at han stadig har brug for rigtig meget mælk og at skemaden kommer ud over det vanlige indtag af mælk.

Jeg synes det er en god idé at bibeholde laktulose. Jeg synes dog ikke at 1ml lyder af særlig meget. Han må få 1ml pr kg han vejer - gerne fordelt over 2 gange dagligt. Det vil sige, at når han vejer 8 kg, så kan han få 4 ml morgen og 4 ml aften ... Du kan justere hans indtag af laktulose lidt op og ned efter hvordan afføringen er i konsistensen og hvordan maven virker til at fungere. Hvis han har tynd mave, skruer du ned, hvis han har hård mave, sætter du dosis lidt op.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre og at du har lidt idé om hvad der måske spiller ind hos jer :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce