Svar: Søvn og putning - 17 mdr.
Kære Rikke
Det vigtigste er at få jeres datter gjort tryg ved det at sove - trygge børn sover godt, utrygge børn kan ikke falde i søvn og sover dårligt.
Jeres datter er vant til at sidde hos jer, putte, få læst historie osv. Derefter har I ligget med hende og ladet hende falde fuldstændig i søvn og først derefter flyttet hende til egen seng. At gå direkte fra dette og til at putte hende i seng og skulle sove, er et meget stort spring og det er naturligt at hun protesterer over det.
Derfor har hun lige nu behov for at I bliver hos hende, hun skal være fuldstændig sikker på at I ikke forlader hende. Hun er vant til at have fuldstændig tæt og fysisk kontakt og det er rigeligt for hende lige nu, at skulle vænne sig til at I sidder ved siden af hende. Derfor skal I slet ikke overveje at gå fra hende - det vil kun gøre hende ekstra ked af det. Og I er nødt til at tage det i etaper og altså ikke ændre for meget på en gang.
Når I om nogle uger (for det er uger og ikke dage vi taler om), når dertil, hvor det vil være relevant at gå. Hvor hun er tryg og rolig ved at være i sin seng med jer ved siden af, så vil det sandsynligvis stadig være for stort et skridt, hvis I går fra hende og forsvinder ...
... helt.
Her vil jeg anbefale jer, at I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk. Det kan f.eks. meget passende være at lægge tøj sammen eller stille sig og stryge tøj.
Det at lave noget praktisk signalerer flere ting - for det første at du har noget kedeligt du skal lave, når din datter sove. Hun skal ligesom finde ud af, at der ikke sker noget sjovt, når hun er lagt i seng, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove. Og samtidig også fornemme, at du stadig er der, du er ikke gået fra hende - men du behøver ikke sidde der og holde hende i hånden.
Du kan altså stå og stryge tøj, og samtidig tale lidt med hende "jeg er lige her skat, læg dig ned, nat-nat" eller lignende, så hun hører og ser at du er der og samtidig også forstår at det er sengetid. Samtidig vil det at hun selv lægger sig ned være positivt i forhold til netop at blive liggende i sin seng, lægge sig og slappe af - i stedet for at det er dig der kontant hjælper hende med at blive lagt og puttet hver gang hun rejser sig :)
Først derefter kan I begynde at gå ind og ud af værelset.
Jeg vil anbefale dig at se filmen med Smilla på min dvd "Sådan sover dit barn" - en enkelt film koster 35 kr :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

