Svar: Varm mad
Kære Louise
Du skal naturligvis sikre dig, at maden ikke er så varm, at hun føler det ubehageligt at spise varm mad ... Men ellers så tænker jeg, faktisk, at det måske handler om at hun gerne vil spise selv...
Rugbrødshapsere kan hun selv spise med fingrene og selvom du evt. mader hende, så har hun måske mere fornemmelsen af at spise selv, fordi brødhapsere naturligt skal stygges på en anden måde og kommer anderledes ind i munden, end boller i karry, pasta med kødsovs osv.
Min umiddelbare tanke er derfor, at du skal prøve at servere den varme mad i stykker, som hun selv kan spise, gerne spise med fingrene eller spise med gaffel. Hun kan f.eks. godt spise godt kogte pastaskruer selv, ligesom hun også kan få en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende.
Derudover tænker jeg også at du skal prøve at give hende nogle rester af aftensmaden til frokost, for at se om hun vil spise det der. Hun kan godt få kolde kyllingedeller, kold pasta osv. til frokost, ligesom hun også kan få kogte ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt mv. - ved at servere det om dagen, hvor hun har mere overskud, ikke er så træt så er lyst til at spise det måske også ...
... større. Samtidig får hun så en tryghed ved den type mad, og når hun føler sig tryg ved det og kan spise det om dagen, vil hun naturligt også spise det om aftenen.
Du skal være opmærksom på at grøntsagsmos kan bruge som smørbart pålæg på brød og at du på den måde godt kan få lidt ekstra variation i hende. Du skal også være opmærksom på at servere kød og fisk til frokost sammen med rugbrødshapserne. Det kan være stykker af kød eller fiskefrikadeller, stykker af pølse, rejer, muslinger, fiskefilet, - ligesom hun som sagt også kan få grøntsager i stykker, eller måske ½ hårdkogt æg en gang imellem. Brug forskellige fødevarer som tilbehør til den mad hun er glad for (sine rugbrødshapsere) og få på den måde gjort hende tryg og få hende til at spise mere varieret.
Grøntsager kan også bages i ovnen - bagte rodfrugter, bagte kartofler kan være en god idé. Du kan nogle gange med fordel komme lidt sovs på eller ved siden af, det kan være en ren smørsovs, men det kan også være sovs som I andre spiser. Det sikrer hende lidt ekstra fedtstof, men samtidig kan mange børn godt lide smagen af sovs og spiser derfor mere ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

