Svar: Vågen og aktiv fra meget tidlig morgen
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Først lige lidt om, hvad du kan forvente i forhold til din dreng og den alder han har.
Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børn ofte rytme, de spiser og sover anderledes end tidligere og det vil derfor være en rigtig god idé at arbejde på et rutine, hvor han får 3 lure dagligt. Det vil være godt med en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen.
De fleste børn vil have brug for ca 15 timers søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover f.eks. 5 timer samlet i løbet af dagen og 10 timer om natten - hvis din dreng sover mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere :)
Det kunne være værd at arbejde på en rytme, hvor han får mælk, når han vågner af en lur og får mælk igen inden han skal sove næste lur. Du kan amme fra det ene bryst, når han vågner og fra modsatte bryst inden han atter skal sove. Det gør for det første at du får øget din mælkemængde, hvilket mange børn har brug for i denne alder og er dette ikke tilstrækkeligt, så kan man så begynde med skemad. Men udover at sikre ham ekstra mælk, så sikrer det ham naturligt også en bedre søvn, fordi han sover bedst på fuld mave.
Mange børn sover i 3-4 måneders alderen først når klokken er 22 om aftenen - det gør de fordi deres 3. lur ligger så sent på dagen, at de naturligt ikke kan gå i seng før. Omkring 6 måneders alderen begynder mange børn at sove anderledes, den 3. lur forsvinder ofte og barnet vil naturligt få en puttetid, der ligger omkring kl 20. Ofte er det altså et spørgsmål om at indstille sig på at barnet i din ...
... dreng lige nu naturligt godt kan sove sent om aftenen og gøre denne tid til familietid i stedet for 'partid' :) At han sover kl. 22, bliver ammet kl. 01 og igen kl 04/05 lyder altså helt normalt for alderen.
Du kan naturligvis godt forsøge at ændre hans rytme og se om du ved at arbejde på en længere formiddagslur, kan få ændret hans middagslur og dermed også tidspunkt for 3. lur. Modsat, jo tidligere og kortere formiddagslur han tager, jo tidligere vil middagslur og 3. lur naturligt også ligge og jo tidligere vil han normalt kunne forventes at gå i seng. Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvad du egentlig tænker vil være bedst - det lyder som om at han lige nu trives med en kort formiddagslur, en lang middagslur og en 3. lur som er en powernap og at han lige nu er i stand til at sove omkring kl 20 trods sin alder og udvikling ... og i princippet skal man ikke ændre noget der fungerer.
I takt med at han begynder med skemad, vil han naturligt også få en anden rytme og vil sove anderledes. Han vil have behov for at få mælk og mad på nogenlunde faste tidspunkter, han vil være mere vågen og aktiv i sine vågne perioder, og der vil være større adskillelse mellem netop aktive perioder og søvnperioder. På den måde arbejder tiden også for jer.
Du skriver at du vil gøre hvad som helst for en god dags- og natterytme, men spørgsmålet er om du lige nu kan forvente så meget andet, end det I har - for det lyder som sagt som om at jeres dreng sover meget, som man normalt ville forvente af hans alder ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

