Annonce

Annonce

Svar: Børnehaven


31. marts 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Gitte

Det er helt normalt at børn ikke vil med hjem - fuldstændig ligesom de også kan protestere over at skulle afleveres. Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes.

Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i favnen på en pædagog. Jo mere barnet lærer børnehaven, de voksne, de andre børn osv. at kende, jo bedre går det - barnet begynder at kunne glæde sig over de ting de skal ske, de ved at de voksne tager sig af dem, når de er kede af det, har brug for hjælp osv.

Oftest så sker det så også at når barnet så hentes igen, ja så kommer en ny protest - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, når man et eller andet sted gerne vil blive ved med det man er igang med. Og for din datter er det svært at give slip på børnehave, alle dagens oplevelser, legen osv. og derfor protesterer hun, når du henter hende.

Derfor er det en rigtig god idé at du tager del i hendes hverdag og netop bruger tid sammen med hende, hvor hun får lov til at vise dig rundt, lige får lov til at gynge en ekstra tur, kan fortælle dig hvad hun har lavet i dag, vise tegningen der er hængt op på væggen osv. Og det er vigtigt at prioritere at ...


Annonce

... hun på den måde, har brug for lige at få sagt farvel. Samtidig skal du så også betrygge hende i at hun jo kommer tilbage igen, at hun kan lege videre i morgen og forklare at I jo nu skal hjem og hygge jer :)

Du skal også være åben overfor, at hun måske nogle dage gerne vil være der lidt længere, hvis alternativet er at skulle med dig ud at handle .. Nogle gange henter vi vores børn tidligt, fordi vi tænker at det er dejligt, at være sammen og så kan vi lige få klaret nogle praktiske ting sammen - netop fordi det vi prioriterer er samværet .. Men for barnet er det nogle gange enormt frustrerende at skulle med op at handle og barnet vil faktisk hellere lege færdig i institutionen. Hvis du står i en sådan situation, så kan du godt en gang imellem (ikke altid) sige til din datter "okay, så bliver du her, så kører jeg og kommer igen om 1 time".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det handler jo også om at hun nogle gange har brug for at mærke at hendes mening også tæller og at tingene kan være som hun gerne vil.

Og så er der naturligvis også situationer, hvor man bare ikke har tid eller overskud til at være pædagogisk og hvor hun bare skal med hjem om hun så vil det eller vej - og her er du naturligvis nødt til bare at tage hende med. Igen, det skal ikke være sådan hver dag, men af og til kan det være nødvendigt at tage barnet med hjem under protester .. så er det bare vigtigt ikke at bære nag og ikke være sur over det der er sket, men være gode venner bagefter :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce