Svar: Mælkeerstatning
Kære Mie
Olivia har brug for at få 400ml modermælkserstatning dagligt, for at hendes jernbehov er dækket ind til hun er et år. En del børn kan indtage dette a 2 flasker, men nogle børn har brug for 3 flasker dagligt, for at blive dækket ind og det er også okay, så længe det ikke påvirker barnets indtag af anden og mere rigtig mad :)
Da din datter nu er 11 måneder gammel, så kunne du godt overveje om du skulle skrue ned, så hun kun får to flasker dagligt og i stedet tilbyde lidt mme af en kop inden hun skal sove eller sammen med grøden morgen eller til aftensmaden, så hun på den måde får sin mme, men komme væk fra at indtage det af en flaske.
Jeg ved fra dine tidligere breve at Olivias flasker ligger i løbet af dagen og at hun sagtens kan sove om natten, uden at få flaske - det er rigtig fint. Derfor er det hos jer et spørgsmål om at hun får lidt mælk af en kop og lidt mellemmåltider i stedet for. Hun kan f.eks. også få lidt tykmælk, en bolle med smør og ost eller lignende, som også er med til at sikre hende kalk (men ikke jern).
Den sidste flaske der forsvinder vil ofte være flasken inden putning om aftenen. I stedet kan erstattes med godnatgrød, mælk af en kop og så godnathistorie, godnatsang eller lignende. Denne flaske forsvinder ofte i 12-14 måneders alderen.
En ...
... plan for dagen, lavet ud fra de tider du tidligere har sendt mig, ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, lavet med mælk, mælk af kop (sødmælk eller mme)
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at få flaske
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg eller lignende, vand af kop.
Flasken her kan erstattes med en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, banan, revne æbler eller lignende og så puttes hun til middagslur kl. 13.45 som nu
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Aften 17.30: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags - spiser som I andre, helt almindelige børnevenlige retter, sødmælk eller mme af kop.
Suppleres med en godnatgrød som stille og roligt kommer til at erstatte flasken inden sengetid, sammen med godnathistorie eller lignende
Flaske og puttes til natten ca 18.30-19
Så den første flaske der forsvinder foreslår jeg er formiddagsflasken, og herefter flasken inden middagslur og tilsidst flasken inden putning om aftenen :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

