Annonce

Annonce

Svar: Gider ikke skemad - 8 mdr.


3. april 2011

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Du skal naturligvis sikre dig, at din dreng ikke lukker munden, drejer hovedet og skubber maden væk, fordi han har ondt for tænder, føler sig syg, har kvalme, eller er generelt utilpas ... Men ellers tænker jeg at det handler meget om alder og udvikling og det er meget normalt at børn i 8-10 måneders alderen begynder at lukke munden for skeen.

Det handler sjældent om kræsenhed, som du også skriver, ikke er tilfældet hos jer, men derimod om at de er trætte af skemaden - fordi de gerne vil spise selv. Det er altså et udtryk for selvstændighed og ønske om at være mere med og du fortæller også at det ofte hjælper at give ham lidt, som han kan sidde med selv.

Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed. Derfor er det rigtig fint at I allerede har disse overvejelser med jer - du har gjort dig rigtig mange gode tanker allerede :)

Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, i håb om at han spiser bare et eller andet .... Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Men det bedste man kan gøre er faktisk ofte at servere det samme som I selv spiser. Han skal se at det er det samme, som I andre får og har han lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay. Faktisk er jeres mad ofte mere spændende end hans egen - selvom det er det samme I får :)

Sæt en tallerken foran ham og lad ham gå igang. Med den alder han har nu, må du tilbyde ham stort set alt og det er vigtigt at du giver ham ro til at spise. Så prøv, at give ham lidt mad i stykker, lad ham spise selv og hold fokus lidt væk fra ham og hans indtag af mad. Det er vigtigt med madro. Hvis han sidder for bordenden, så flyt ham ned på langsiden af bordet, så han ikke sidder for bordenden og troner og alle kigger på ham :)

Lad ham spise med fingrene og lad ham også forsøge sig med en gaffel. I starten kan du hjælpe ham med at putte maden på gaflen og føre den til munden, men lad ham også selv forsøge sig.

Sørg for at han får mange små måltider i løbet af dagen, sådan at hvis der ikke glider særlig meget ned til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste. Det er bedre at han spiser lidt og tit end ...


Annonce

... få og store måltider. Sørg for at der er variation ved hvert måltid og se på indtaget over flere dage, det er vigtigt at han får grøntsager, kød, fisk både til frokost og aften, grød, brød, frugt, yoghurt osv. på andre tidspunkter. Dagen skal være varieret sammensat, som det også lyder som om at du allerede er opmærksom på :)

Se på indtaget over flere dage, det gør ikke noget, hvis han den ene dag spiser mest majs og pasta, hvis han den næste dag så spiser frikadelle og rejer. Du er nødt til at se på hans indtag over flere dage, for at se at han spiser lidt fra alle fødevaregrupper.

Hvis han næsten ikke spiser noget til aften, så suppler evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet, ligesom han naturligvis fortsat skal have sin flaske inden han skal sove.

Det er helt fint, hvis du kan få lov til en gang imellem at supplere hans hapsere, som han selv spiser med lidt skemad, netop fordi han hurtigt bliver træt og derfor ikke får helt indtaget det han har behov for. Og det er helt fint, at han koncentrere sig om at spise, øve sit pincetgreb og du så giver lidt på en ske ved siden af, så han får begge dele - og det er også helt fint, hvis han kun spiser ½ dl. skemad, det er bedre end ingenting.

Du er nødt til at holde fast i at han nok skal få, hvad han har behov for og at han spiser, når han er sulten. At du netop ved at tilbyde lidt og tit, kan sikre ham hans behov, så når han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han mere til det andet :)

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer eller andre rester fra aftensmaden, og kan også suppleres med grøntsagsmos - hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet

Flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce