Brev:
Spræller med arme og ben og vil ikke sove

Kære Helen
Vores søn er 13 uger og vi har lige siden han blev født haft meget store problemer med at få ham til at sove. Nu er jeg kørt så langt ned, både fysisk og psykisk over det at jeg ikke tror jeg kan klare det meget længere.
Fra han var nyfødt og til ca 10 uger var det ekstremt svært at få ham til at sove. Vi lagde ham til at sove i hans lift og brugte timer på at vugge og ae ham i søvn i liften. Det kunne sagtens tage over 2 timer at få ham til at falde i søvn og var meget hårdt. Han kunne godt være vågen i 4-6 timer i træk hvor vi bare ikke kunne få ham til at sove. Han pruttede meget og vi har sidenhen fået at vide at han nok havde kolik. Det gjorde det svært for ham at sove og han kunne ligge og vride sig i det uendelige. Vi lavede mange maveøvelser med ham og prøvede Mylicon som ikke hjalp. Han prutter nu ikke så meget længere.
Efter 10 uger fandt vi ud af at han fandt meget større ro hvis han blev lagt på siden og sove, hvorpå vi så triller ham om på ryggen når han sover. Det er dog stadig ikke nemt at få ham til at sove, det tager oftest stadig flere timer og han skal stadig vugges i liften for at sove.
Ofte ender det med at vi giver op og putter liften i barnevognen og triller ham i søvn. Det virker altid, men kan tage op til 45 min før han overgiver sig til søvnen. Det er dog ikke en holdbar løsning, da vi bor i lejlighed og det er meget besværligt. Det er også hårdt for min kæreste at gå med ham om natten, da han skal op og på arbejde tidligt næste morgen. Nogen gange ligger vi ham i barnevognen hurtigere end andre, hvis vi f.eks. selv har brug for søvn eller hvis jeg vurderer at det vil gå for meget ud over amningerne, hvis han ikke falder forholdsvist tidligt i søvn.
Når jeg ser på babyerne i min mødregruppe og hos mine bekendte, kan de fleste sagtens sidde og putte hos deres mor og falde i søvn i deres arme. Det har min søn aldrig gjort og det føles som om at vi nærmest skal snyde ham til at sove.
Om dagen er det lettere at få ham til at sove, men altid ved hjælp at barnevognen eller ved at ...
... vugge ham i liften på altanen - aldrig indendøre.
Han sover ca 5-7 timer om dagen og ca 6-11 timer om natten, alt afhængig af hvor lang tid det har taget at få ham til at sove. Om dagen kan han godt sove 1-2 lure af 3 timer. Han vågner og bliver ammet 1-2 gange om natten. Jeg har forsøgt at lave en søvnrytme for ham, men det fungerede på ingen måde, især fordi det hurtigt blev skubbet når han ikke ville sove.
Han er for det meste vågen i max 1½-2 timer, ellers bliver han overtræt. Han er en aktiv dreng der let virker til at kede sig og brokker sig, hvis der ikke sker nok. Jeg føler at det kan være svært at aktivere ham i løbet af dagen.
Det er sket enkelte gange at vores søn har været helt rolig og vi har kunne ligge ham med sutten og han selv er faldet i søvn. Ellers ligger han normalt og spræller med arme og ben og kan slet ikke falde ned, - også selvom det er midt om natten og han kun har været vågen i en ½ times amning. Hans sprællen med arme og ben virker til at være med til at forhindre ham i at sove, for han ser træt ud og gaber. Vi har prøvet at svøbe ham, men det bliver han meget gal over. Vi har desuden forsøgt at lave putteritualer, som du beskriver i din bog.
Han bliver ammet 6-7 gange i døgnet og har haft afføring hver dag, men de seneste par uger har der gået 3-5 dage imellem.
Han sover i sin lift som står i tremmesengen på hans værrelse. Vi har forsøgt at ligge ham i sengen, men det er helt umuligt, måske fordi vi ikke han vugge ham i sengen. Vi gruer for den dag hvor han snart vokser ud af liften, så vi ikke længere kan vugge ham og trille ham i søvn.
Selvom det er blevet en lille smule bedre efter vi begyndte at ligge ham på siden, er det stadig meget hårdt, - især fordi mit overskud nu efter 13 uger er ved at være brugt op. Jeg græder efterhånden tit lige så meget som min søn, i ren afmagt når han ikke vil sove.
Jeg tænker på om der er noget galt med ham, især fordi han ofte spræller så meget, virker helt oppe at køre og har hurtig vejrtrækning.
Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig.
Venlig hilsen
K
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.