Svar: Rengøring af sutter - 3 mdr.
Kære K
Det anbefales normalt at være meget opmærksom på rengøring af flasker og sutter. I mælkerester kan der sidde mange bakterier og derfor er det vigtigt at få fjernet alle rester af mælk.
Det anbefales at man skyller flasker og sutter med rent koldt vand, lige når barnet har spist og efterfølgende gnider sutterne med salt, så de slimede mælkerester kommer væk.
Herefter vaskes sutter og flasker godt med opvaskemiddel og skylles. Vær opmærksom på skruegangene på flasken og brug en flaskerenser til at rense op i bunden. Til sidst koges sutter og flasker i rent vand, 2-3 minutter.
Sutteflasker kan også kommes i opvaskemaskine, og det anbefales her at man skolder dem med rent vand efterfølgende, for at fjerne evt. ...
... sæberester.
Sutteflasker kan også renses i en flaskesterilisator, beregnet til formålet og her følges brugsanvisningen der følger med sterilisatoren.
De almindelige narresutter som børn bruger, vil ofte blive rene ved at man ca 1 gang i døgnet, koger dem et par minutter i kogende vand. Herefter opbevares de i en ren æske. I løbet af dagen, hvor barnet bruger sin sut og den måske falder på gulvet eller lignende, så renses sutten i koldt vand fra hanen. Det anbefales ikke at man putter sutten i sin egen mund, for at rense den - det giver barnet vores mundbakterie i munden ...
Jeg har ikke hørt om at man skal bruge specielle desinfektionsmidler til rensning af sutter ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

