Svar: Min søn slår mig
Kære Marlene
Tillykke med at du venter dig :)
Kunne det ikke tænkes at din dreng reagerer så voldsomt overfor dig, netop fordi han mærker den forandring der er nu hvor du atter er gravid. Selvom der går tid inden den lille kommer, så fornemmer han jo at der sker ændringer, du ændrer dig og det påvirker ham naturligvis ...
Det er også sådan at børn som reagerer meget med slag og spark, eller med at bide, ofte gør det, fordi de mangler sprog. Det tager rigtig lang tid at lære at mestre og kontrollere sine følelser, det tager tid at lære at bruge ord i stedet for at være fysisk reagerende, når man skal fortælle at noget er rigtig dejligt eller at noget er rigtigt svært. Og det at din dreng slår dig, kan faktisk godt skyldes begge dele.
Det kan godt være "kærtegn som kammer over", at han bliver så glad for at I ligger og nusse, kæler, krammer osv. at han får lyst til at mærke dig ekstra meget. Det kan modsat også være, at han synes det er nok nu, og at I ikke skal ligge og putte mere, men i stedet op og gøre andre ting - og han kan ikke få det stoppet og ender derfor med at slå ...
Det kan ske, at barnet kommer ind en en rolle, at det næsten bliver ...
... forstærket og bliver værre - og for at undgå dette, så synes jeg du skal prøve at afbryde jeres nærhedsstunder, før I når dertil, hvor han kommer til at forløbe sig, hvor han kommer til at slå dig. Det er netop vigtigt at du se det som at han "forløber sig", han gør det ikke for bevidst at gøre dig ondt og han kan ikke forholde sig til at du er gravid og derfor særligt sårbar.
Det er altså vigtigt at du får afbrudt jeres morgener, før han når dertil, hvor det bliver for voldsomt. Det er fint, at du putter sammen med ham, men efterhånden som han bliver mere frisk, så skal I stå op og komme igang. Han må ikke begynde at hoppe rundt, slår, nikke skaller osv. og I skal forsøge helt at undgå at det sker - netop for at det ikke skal blive forstærket, at det ikke bliver værre, men bliver en periode I passerer :)
Håber du kan bruge dette videre - og så vil jeg i øvrigt anbefale dig at købe min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" som udkommer idag. I den vil du kunne læse om, hvad din dreng tænker, føler og hvorfor han nogle gange handler og gør ting, som du ikke helt forstår - og du vil også kunne læse om den lille ny, når det bliver aktuelt :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

