Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblem - 13 mdr.


6. april 2011

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Der kan være mange grunde til at jeres datter har svært ved at sove - en ting er at hun aldrig, har sovet særligt godt på grund af øreproblemer og refluks, hun har ikke nogen god erfaring med sig at trække på. Noget andet er hendes alder og udvikling og det faktum, at hun stadig ikke forstår og ikke kan forholde sig til at I er der, når hun ikke kan se jer og det tredie er, at hun kan være påvirket af, at I kan have forsøgt at gå og hun derfor har prøvet at græde - og forbinder det at sove med noget som ikke er trygt og rart ...

Som udgangspunkt mener jeg at det er rigtig godt givet ud, at bruge 15 minutter ved sengenkanten om aftenen, hvis det får barnet til at overgive sig til søvnen stille og roligt og på en tryg måde. Det er langt bedre at bruge lidt tid hos barnet om aftenen, end det er at gå og lade barnet græde sig i søvn og jeg mener at det er urealistisk, hvis man tror, at børn bare kan puttes, og man så med det samme kan slukke lyset, gå og lukke døren.

Så det første jeg vil sige til jer er, at I naturligt skal forvente at bruge lidt tid på putningen om aftenen og med den alder jeres datter har, vil det være helt naturligt at I sidder hos hende, holder lidt i hånden, læser en godnathistorie, synger en godnatsang, så hun stille og roligt forbinder det at skulle i seng med noget hyggeligt og rart og noget hun ser frem til og gerne vil :)

Det andet jeg tænker er, at det er rigtig vigtigt at puttetidspunktet er rigtigt. Ingen kan sove på kommando, hverken børn eller forældre og hvornår hun kan sove om aftenen, afhænger for det første af hvornår og hvor meget hun har sovet om dagen. De fleste børn vil når de er mellem 12-18 måneder gamle begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt, måske har jeres datter stadig brug for både formiddagslur og middagslur og det er helt okay - men alt efter hvornår hun står op af sin middagslur og hvor mange timer hun samlet sover om dagen - skal puttetidspunktet passe. Så I skal måske overveje om I putter hende for tidligt og skal prøve at vente ½-1 time og se om hun er mere parat ...

Jeg tænker også at I skal medtænke hendes kost og indtag af mad hele dagen igennem. Hvad hun spiser og hvornår hun spiser har betydning for hendes indre ur og dermed også for hendes evne til at overgive sig til søvnen og sove godt, når hun endelig sover. Det kan f.eks. være en rigtig god idé at I indføre en godnatgrød som en del af hendes putteritual om aftenen. Så hun f.eks. får aftensmad kl. 18, hvor hun spiser almindelig børnevenlig familiemad, og når klokken er 19.30 så får hun en godnatgrød, f.eks. ...


Annonce

... havregrød, lidt lun mælk af en kop, får børstet tænder osv. og derefter er hun så klar til at blive puttet.

Det vil være rigtig godt at I nu indføre en putteklud eller sovebamse, netop med den alder hun har nu, vil det være passende at introducere en sådan. En puttebamse er en substitut for mor og far og fordelen ved en puttesklud eller sovebamse er, at det er hende der styrer behovet. Hun kan putte med den, nulre sin næse osv. når hun har behov for det - det kan hun ikke med f.eks. jeres hænder, og en bamse eller klud kan følge hende uanset om hun er hjemme eller i dagpleje, om I er der eller ej.

Den skal indgå som en fast del af dagen, både være der som trøst, når hun er ked af det og også som putteting, når hun skal sove. Den skal bruges fast hele dagen igennem og skal stille og roligt erstatte jeres hænder og tilsidst erstatte jer, så I ikke behøver sidde hos hende til hun sover helt.

Tag hende meget gerne med ud selv at vælge en bamse, det betyder ikke så meget, hvad det er for en - det der er vigtigt er, at hun selv viser interesse for en bestemt og ofte vil hun godt kunne signalere, hvis der er en i butikken, som hun synes særlig godt om :) Det er et forsøg værd.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil være godt at I prøver at få bamsen introduceret mere og mere og trappet behovet for jeres hænder og det at I skal sidde der mere og mere væk. Læs gerne en lille historie for hende, syng en sang, så I er der, men stille og roligt bliver det lidt mere på afstand og hun ligger stille i sin seng og lytter til jeres beroligende stemme. Hun finder roen med sin bamse og I behøver ikke længere være der til hun sover helt.

I skriver at hun er rigtig godt igang med sin udvikling og har været hurtig til mange ting. Jeg tænker derfor at lillepigen sandsynligvis går omkring nu og det at hun bevæger sig mere og mere fysisk væk, øver sig i at udforske verden mere og mere på egen hånd, det gør naturligt at hun har ekstra brug for at mærke at I er der. For at kunne separere sig skal man være tilknyttet. I skal derfor forestille jer at hun har et "mor-depot" eller et "forældre-depot" som skal fyldes ekstra meget op, når hun er derhjemme, for når depotet er fyldt godt op, så har hun noget at tære af om dagen, hvor hun mangler jer.

Derfor er det vigtigt at hun får den tryghed, nærhed og fysiske kontakt som hun har brug for lige nu og det er helt naturligt at prioritere at sidde hos hende og berolige hende, når hun skal sove - men det skal naturligvis ikke trække ud i timer og hvis det er tilfældet, så er det sandsynligvis rytmen om dagen og puttetidspunktet I skal se på :)

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce