Svar: Hvordan kommer vi videre med flere måltider om dagen til vores lille datter?
Kære Jannie
Umiddelbart lyder det jo som om at din datter trives, hun er glad, udvikler sig, spiser fint to gange dagligt, tager fint på, spiser ikke af brystet om natten, sover godt både nat og dag - det lyder som om at hun har det godt
Derfor er der ikke nogen grund til at gå i panik og være nervøs over hendes indtag og manglende lyst til morgenmad - men, når det er sagt, så er det også sådan at der netop i 7-8 måneders alderen er et vindue, som man skal forsøge at udnytte:
"Tilvænning til skemad bør ikke ske meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer ny smag og konsistens, specielt tyggemad."
Dette er et citat fra "Anbefalinger for spædbarnets ernæring - vejledning til sundhedspersonale" Sundhedsstyrelsen, 2005.
Det betyder altså at det er vigtigt at I med den alder jeres datter har nu, forsøger at tilbyde hende så varieret mad som muligt, variere både i konsistens og smag.
I skal give hende mad i hånden, som hun selv kan gumle på, opbløde med spyt og sutte saften ud af, hendes mos skal gradvist gøres grovere, så den ikke længere blendes men moses med en gaffel. Hun skal have mad der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad, maden skal smage af noget, og være meget varieret.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 07: Vågner og ammes med det samme, det vil ...
... være dejligt for hende at vågne op med amning og hun har brug for brystet, efter at have sovet en helt nat igennem :)
Morgen 8: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sutte på, og suppleres med lidt havregrød, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - uden at blive ammet først
Frokost 11: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på og der suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller mos fra glas), vand af kop.
Ammes og puttes inden middagslur ca kl. 12 som nu
Eftermiddag 15: tilbydes lidt frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop og må her også gerne fortsat ammes som nu.
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver nu mere og mere jeres mad, det kan f.eks. være lidt ris med sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen eller lignende. Mad med masser af smag og mere og mere bid. En hofret i denne alder kan f.eks. være boller i karry :) suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19 som nu
Natammes ca 22.30 som nu.
Jeg vil som sagt anbefale dig, at du starter dagen med at amme, så hun får lov til at vågne på denne måde. Jeg vil også anbefale at du giver grød om morgenen og ikke A38. For det første bør hun ikke få ret meget komælk og for det andet, er det noget mere surt at starte dagen med - grød lægger også en bedre mæthed og giver bedre start på dagen (energi) :)
Jeg håber mit forslag til en dagsplan hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

