Svar: Sove selv - 2 år, 6 mdr.
Kære Louise
Tillykke med at du venter dig igen :)
Jeg kan godt forstå at I nu gerne vil arbejde på at jeres datter lærer at sove i sin egen seng. Både lærer at falde i søvn der, men også lærer at sove igennem der om natten.
Det lyder som om at hun er en pige, som let får det for varmt og derfor enten sparker dynen af, eller som tager nattøjet af om natten. I skal her naturligvis være opmærksomme på at der ikke er for varmt på hendes værelse, når hun skal sove. Den bedste sovetemperatur angives normalt til at være omkring 18 grader (mellem 16-20 grader) og det er en god idé at lufte godt ud i værelset i løbet af dagen og inden hun puttes, så værelset er fyldt med frisk luft.
Derudover skal du naturligvis medtænke hvad type madras hun ligger på og at hun skal kunne "ånde" på madrassen. En rullemadras kan nogle gange hjælpe ... Det er også vigtigt at hendes dyne kan hjælpe hende med at regulere varmen, så hun ikke får det hverken for varmt eller for koldt - Det danske firma temprakon, har blandt andet specialiseret sig i at lave dyner, som både holder barnet varmt, men som samtidig også giver barnet mulighed for at komme af med sved om natten.
Derudover tænker jeg, at det er vigtigt at I nu får signaleret til jeres datter, at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende. Hun har jo en alder, hvor hun godt ved, at når hun er lagt i seng, så sidder I voksne og hygger jer i stuen og hun vil naturligt hellere være en del af dette, end at sove for sig selv ...
Det er derfor vigtigt at I forsøger at signalere at det er sovetid og er åbne og ærlige omkring tingene - mere end at I "sniger jer ud", for så føler hun endnu mere, at hun går glip af noget ...
Jeg vil foreslå, at I putter hende i seng, læser godnathistorie osv. og I skal her naturligvis sikre jer at puttetidspunktet er rigtigt - ingen ...
... kan sove på kommando. I sidder der, læser lidt, taler om dagen og alt hvad hun har oplevet, så hun bedre kan slippe dagen og derefter, så stiller I jer i nærheden og laver noget praktisk. Det er vigtigt at hun kan se jer, mærker at hun ikke er alene, at I ikke går.
Det at lave noget praktisk signalerer flere ting og har flere formål. For det første oplever jeres datter, at I har noget kedeligt der skal laves, når hun skal sove. I sidder ikke og hygger, men stryger tøj, lægger tøj sammen eller lignende. Hun skal altså finde ud af, at der ikke sker noget sjovt, når hun er lagt i seng, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove.
Når I står der, så vil I naturligt også kunne tale med hende, berolige hende med jeres ord og tilstedeværelse, uden at være tæt fysisk sammen med hende. Hun kan kalde "moar" og du kan svare "jeg er lige her, læg du dig ned skatterpige" eller lignende. Netop det at hun selv lægger sig er godt, i forhold til at hun forstår, at det er meningen nu. En gang imellem kan du lige gå hen til hende, kærtegne hende lidt, berolige og betrygge "mor står lige og stryger tøj, jeg er her, nat-nat" eller lignende.
På sigt vil det også give jer mulighed for at have et andet formål med at gå frem og tilbage til hendes værelse. Du går og kommer ikke for at se om hun nu sover, men går frem og tilbage, fordi du har tøj med, som skal lægges på plads. Du har altså et helt andet formål med at gå fra hende og det betyder rigtig meget at du kan sige "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt" i stedet for at sige "nu skal du sove, så nu går jeg"...
Så ved at være i nærheden, lave nogle praktiske ting, så kan I altså arbejde på at hun trygt og roligt falder i søvn og lærer at sove i sin seng på sit værelset :)
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

