Svar: Får han mon nok mælk?
Kære Annemarie
Det lyder umiddelbart som om at din dreng spiser godt og spiser varieret - og derfor også som om at han er ret godt dækket ind med de næringsstoffer han behøver :)
Det vil være rigtig godt, at bruge mælk i hans grød og mos, når du kan gøre det. Det vil på samme måde være en rigtig god idé, at tilbyde ham mælk af kop morgen og aften, så han får lidt ekstra mælk den vej igennem. Og derudover også tilbyde ham et surmælksprodukt i løbet af eftermiddagen - og så naturligvis amme og give vælling, som han nu vil. Her kan du jo ikke få ham til at drikke mere end han gør og du må tro på, at de 100ml vælling + amning 1-2 gange sikrer ham det han har brug for, ved siden af den øvrige mad.
Du skriver at du har forsøgt med mange slags ost, uden større held. Og hvis han ikke kan lide ost, så er der naturligvis ikke noget at gøre ved det. Men ost er en god kilde til kalk og hvis du kan få ham til at spise ost, vil det være rigtig godt.
Medtænk også sovs til maden, så han på den måde får lidt mælk og du kan også en gang imellem give ham mælk på f.eks. frugtmos eller frugtgrød, så han får lidt ekstra ind den vej igennem :)
Det anbefales at børn mellem 9-12 måneder får ca 500ml mælk dagligt alt incl. for at være dækket ind. Når børn fylder 1 år, anbefales det at barnets mælkeindtag ligger mellem 350-500ml ...
... dagligt alt incl. Derudover kan man supplere med en multivitamintablet fra børn er ca 1½ år gamle ...
Mejeriprodukter er generelt den bedste kilde til calcium og hvis man ikke drikker mælk eller spiser forskellige mejeriprodukter, kan det være svært at få dækket sit behov for calcium. Da børn jo vokser og har brug for kalk (calcium) til deres knogler, er det særlig vigtigt med mælk. Men man kan dog også få kalk på andre måder.
Det vil være rigtig godt, hvis du f.eks. giver ham, de grove og grønne grøntsager, du kan f.eks. give ham broccoli, grønkål og spinat. Også brune og hvide bønner indeholder kalk. Du kan give ham havregrød og bage havregrynsboller, vælger de grovere brødtyper (uden hele kerner), fuldkornspasta og parboiled ris.
Lidt mysli på et surmælksprodukt, hvor du f.eks. laver det selv ved at finthakke tørrede figner, mandler og hasselnødder fordi disse tre ting også indeholder kalk.
Også rejer indeholder kalk og de kan gives som øvelse til pincetgreb til frokost - og fisk, der indeholder ben som f.eks. sardiner eller ansjoser, indeholder også kalk ... det kan være et forsøg værd :)
Så bibehold amning 1-2 gange + vælling og det du så derudover kan få i ham af mælk af kop og via maden, varier så meget som muligt med fokus på kalk-/calciumholdige fødevarer :)
Og så ro på :) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

