Svar: Hvornår forventes ingen mælk om natten
Kære Sabrina
Når børn er 6-7 måneder forventes det at de kan sove igennem, hvilket svarer til at de kan sove 5-6 timer (7 hvis man er meget heldig) uden at få mælk. Det betyder at børn i den alder, vil skulle have mælk aften, sen aften (omkring midnat) og igen tidlig morgen - man kan altså regne med at se kan sove fra kl. er ca. 24 til den er 06 uden at behøve bryst eller flaske.
For at dette skal kunne lade sig gøre, så er det dog en forudsætning at barnet får både mælk og mad nok dagen igennem. Det er sådan, at netop i takt med at barnet får mere og mere skemad, så skal man være opmærksom på, at skemaden ikke fylder så meget, at det fjerner pladsen for mælken. Jeres datters mælkebehov er stort, det handler ikke kun om at sikre hende mælk nok, men også om at sikre hende væske nok og når hun er 7 måneder gammel, så er hendes behov for mælk ca 800ml i døgnet. Derfor vil hun naturligt skulle have en del mælk om dagen, ved siden af skemaden, for også at kunne undvære det om natten - får hun ikke nok om dagen, ja så skal hun naturligt have lov til at få det om natten :)
Hvis man er helt sikker på at barnet får både mad og mælk nok om dagen, så kan man roligt arbejde på at ...
... springe amningen midt nat over og altså arbejde på at hun sover fra midnat til næste morgen tidlig uden at få mælk. Hvis mit tidligere råd til jer omkring langsom netrapning af brystet om natten ikke fungerer så er det fint at lade far tage over, give den tryghed og ro hun har behov for, nærhed, kærtegn osv. og lade mor sove i et tilstødende lokale - jeres datter skal stadig føle sig tryg og rolig, når far så tager over :)
I 8-9 måneders alderen vil 3 amninger i døgnet ofte være nok og disse vil nogle gange ligge inden middagslur, aften og en gang i løbet af natten. Andre gange ligger de aften, sen aften og tidlig morgen og det er så amningerne om dagen der forsvinder først.
I 10 måneders alderen vil de fleste børn trives med to amninger i døgnet og de vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten. At sove igennem i denne alder er, at blive ammet kl. 20, sove og ammet igen kl. 04 og sove videre. Eller at blive ammet kl. 20 og igen kl 24 og så sove til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad der er realistiske forventninger og at I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

